KAPITEL 1 - data Fiction

tilfredse smil, og på denne facon tilbragte vi en stund med at genvinde vores normale
vejrtrækning.
Jeg støttede på bordet med den ene hånd, mens jeg kærtegnede hendes bryster med
den anden. Mona løftede sin ene hånd og strøg kælent over min hage og kinder.
Hendes kusse var våd og varm, og mens pikken langsomt svandt i størrelse, gjorde
hun noget, som jeg aldrig havde oplevet før. Med indersiden af kussen,
skedevæggene eller hvad ved jeg, klemte hun et par gange på min pik og ligesom
trak den længere ind i sig. Dén behandling var fænomenal. Hvor jeg - ud fra mine
tidligere erfaringer - på dette tidspunkt ville være tilfreds men træt, mærkede jeg, at
pikken reagerede yderst velvilligt på disse klem. De sammentrækninger, som normalt
er den behagelige afslutning på et knald, viste sig i stedet at blive til forventningen
om mere, endnu mere. Om min store, ufrivillige afholdenhedsperiode havde et
afgørende ord, skal jeg ikke kunne sige, men virkningen var ikke til at tage fejl af.
Kort fortalt, jeg og min pik - og Mona med, kunne jeg mærke - var ikke færdige
endnu.
- Nej, hviskede Mona, - ikke her. Vi går op til dig.
Lad os ikke dvæle mere ved dette intermezzo udover at resumere, at vi fik samlet
vort tøj sammen, at vi kom op i min lejlighed, at vi fik et længere og lige så
fantastisk knald, og at jeg måtte vente fjorten dage længere med at vaske.
Problemet var, at jeg bagefter fik det forfærdeligste anfald af god gammeldags
bondeanger. Jeg var ikke forelsket i Mona, heller ikke efter denne mindeværdige
eftermiddag. Efterhånden som jeg tænkte over det, måtte jeg indrømme overfor mig
selv, at jeg (tadaah!) havde udnyttet situationen med en ung, uskyldig og
kærlighedshungrende kvinde (tadaahh!). Ovenikøbet en enlig mor. (Slut på fanfare!)
Jeg kunne ikke lade være med at - ja, hade mig selv for at have været et villigt offer
for, hvad der mest fornuftigt kunne kaldes et sammenfald af omstændigheder. Mona
havde ingen grund til at tro, at jeg var mere end normalt interesseret i hende, også
selvom hun mærkede min stive tissemand. (Det var Fanden-edder-brodereme heldigt,
at det ikke havde været fru Svendsen på anden!!!!!) For at gøre tingene endnu værre,
gjorde Mona intet, der kunne tolkes som et forsøg på at fortsætte vort forhold med
mere seriøse overtoner. Jeg var i lang tid forvirret (og vistnok også en smule
fornærmet) over, at det ikke virkede, som om hun ville indlede et fastere bekendtskab
med mig efter den episode.
Vi fortsatte med at hilse pænt på hinanden og dét var dét.
Et par uger efter "Den Hede Vasketur", som jeg havde døbt den, kunne jeg ikke
lade være med at plapre ud med en (vel-censureret) udgave af begivenhederne
overfor Harald.
- Ja, det er da godt nok den eneste gang, hun ikke har hentet Thomas som aftalt.
Harald så ikke engang op fra den stol, han var ved at ombetrække.
- Vil det sige, at Thomas var hernede hele den eftermiddag?
- Ja, mens du og den lille Mona fik genopfrisket Jeres naturhistorie, sad Thomas
her og pludrede. Godt at jeg har lært at skifte ble. Nå, men jeg tænkte, at der nok var
en rimelig grund til, at hun ikke hentede ham, som hun plejer, men at det var dig, der
... Nå, ja, man har da set værre ting ske.
- Jamen, forstår du Harald. Jeg er slet ikke forelsket ...
Muskler Jens E.Hansen Side 65