KAPITEL 1 - data Fiction

Jeg vendte mig og studerede de tre unge nærmere. De var ved at pakke deres tøj og
håndklæder sammen for at gå til omklædningsrummet. Den tredie unge mand gav
sine kammerater noget, som jeg på grund af afstanden ikke kunne se, hvad var. Det
lignede tyggegummi eller små kulørte bolsjer. Alle tre tyggede løs, mens de
forsvandt.
- Ts, ts, ts, lød det bag mig. - Nå, men bare de holder sig væk fra konkurrencer.
Den korpulente herre, som måtte være ejeren af centret, stod hovedrystende og
kiggede samme vej.
- Hvad mener De? spurgte jeg. Det hjælper tit at være gammeldags høflig.
- Dét skidt, de hælder i sig. De gør sig selv en bjørnetjeneste, men uanset, hvad vi
siger til de unge, så vil de bare være større og stærkere og helst så hurtigt som muligt,
så de har noget at vise pigerne på stranden.
- Vil det sige, at det, de spiste eller tyggede på, var noget, som får dem til at blive
stærkere? spurgte jeg. - Det er vel ikke noget skadeligt?
- Hvem ved, hvem ved. Det er i hvert fald ikke lovligt. Men hva' fa'n, det er deres
egen sag. Bare de ikke render rundt og fortæller til andre, at de gør det her! Han
vendte sig og gik tilbage til sin plads, og kort efter vinkede han mig over til sig.
- Nå, har du set nok. Vi har meget billigere priser end de store, smarte
røvballecentre inde i byen, men med den husleje her, så skal man knokle fra morgen
til aften for at få det hele ...
Han underholdt mig et stykke tid med sine trakasserier med boligforeningen og
med forældre, som mente, at deres børn kom i dårligt selskab i hans center, og da da
dum, da da dum. Han virkede ikke særlig overrasket over mit svar om, at jeg ville
tænke over det med træningen, og jeg hørte på fortsættelsen af hans klagesang, indtil
døren afskar lydene indefra. Hvem ved, måske taler han endnu.
Nu havde jeg fået noget at spekulere på, og Birger fik lov til spendere et måltid i
det indkøbscenter, hvor det sidste sted på min odyssé skulle befinde sig. For første og
for ethundredeogsyttende gang sad jeg på "Center Pub" og spiste dagens ret, og da
dagen var varm nok, overgav jeg mig og bestilte en herlig, kølig pilsner til.
Denne "Center Pub" lignede alle de andre "Center Pub", jeg har set. Lummerdæmpet
belysning, selv ved højlys dag, mørkerødt, svagt- ternet gulvtæppe -
kunststof, naturligvis - rundbuet tjener med svunget overskæg, lang vinkelbar i mørkt
træ, på bagvæggen med de obligatoriske kæmpespejle smalle hylder med vin- og
ølglas, spiritusflasker med computerstyrede tappehaner, i den ene ende af lokalet
firepersoners borde til spisende kunder og i den anden ende små båse til mere intimt
samvær. Ethvert indkøbscenter har naturligvis mindst en eller to restauranter og
under alle omstændigheder en pub. Og sådan en pub, der ligger i et center, hedder
altså "Center Pub". Ikke at der er nogen forbindelse mellem de forskellige pub'er,
men navnet er ligesom givet på forhånd. Vis mig et indkøbscenter og jeg skal
fortælle dig, hvad pub'en hedder.
Birger gav også gladelig en kop kaffe bagefter, for tænkeren var efterhånden oppe
på fulde omdrejninger. Det, som de tre unge fyre havde puttet i munden, var åbenbart
ulovlige præparater, som kunne hjælpe dem til at blive større og stærkere. Jeg havde
i aviserne læst løseligt om en skandale ved et mesterskab i bodybuilding, hvor et par
af deltagerne var blevet udelukket, fordi de havde brugt forbudte midler. Artiklerne i
avisen havde nævnt navnene på et par præparater, som var særligt udbredt, men jeg
Muskler Jens E.Hansen Side 70