16.07.2013 Views

KAPITEL 1 - data Fiction

KAPITEL 1 - data Fiction

KAPITEL 1 - data Fiction

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ikke glemme racercyklens ejermand - effektivt sat de to skurke skakmat. Jeg følte<br />

ingen overvældende tilfredsstillelse ved, at Sonny var blevet uskadeliggjort så<br />

effektivt, men hans egne handlinger havde til fulde bevist, at det alligevel var en<br />

logisk og uundgåelig slutning.<br />

Slagter fik fornøjelsen af samme behandling, som Lisbeth havde været udsat for.<br />

Han sad - forsvarligt sammensnoet på asfalten foran den ene bil - og ventede på<br />

afslutningen af historien, mens vi andre fire sad sammenklemt på forsædet i den<br />

anden. Jeg havde Lisbeth på skødet, armene omkring hendes rystende krop, og hun<br />

hang mat men trygt om min hals. Harald havde fundet tæppet, og jeg havde svøbt det<br />

om hende. Liget af Sonny lå ubeskyttet i stormvejret. Jeg følte ingen trang til at<br />

dække ham med det eneste, som kunne fjerne bare en enkelt eftervirkning af hans<br />

torturmetoder overfor Lisbeth.<br />

Stemningen i førerhuset på Haralds gamle, ridsede og velsignede skrammelbunke<br />

var i sagens natur en anelse trykket. Selvom vi ikke kunne se Sonny, ville hans<br />

blodige, maltrakterede lig i lang tid plage vor erindring.<br />

Johs var kun svagt i stand til at forstå, hvad sagen drejede sig om ("Nå, aviser?<br />

Dem pakker man fisk ind i ...!") men han var ikke til sinds at lade uvidenheden<br />

forhindre ham i at spørge om både det ene og det andet. Efter et par spørgsmål til<br />

først mig, senere til Harald, accepterede han dog, at det ikke var af uhøflighed, vi<br />

ikke ville snakke. Da jeg forsikrede ham om, at vi ville fortælle ham det hele senere -<br />

(som om han kunne slippe for politiets forhør! mit eneste, uvildige vidne, næ, ikke på<br />

vilkår! Er der flere elastikker?) - holdt han inde. Stilheden blev kun brudt af vindens<br />

hylen. Vi var tavse.<br />

For rystede og for trætte til at tænke logisk eller fornuftigt, men alligevel klar over,<br />

at spillet ikke var slut. Der var mange forklaringer, som skulle gives, en lang, lang<br />

række mennesker, som skulle have oplysninger, en helvedes masse oplysninger. På<br />

en eller anden måde skulle vi vende tilbage til en undrende og mistroisk verden,<br />

fortælle og forklare, komme med beviser, udrede misforståelser, modstå<br />

beskyldninger, berolige venner og bekendte, samarbejde med myndighederne.<br />

Være "normale".<br />

Og på et eller andet tidspunkt skulle vi forsøge at samle vore splintrede tilværelser<br />

sammen til - ... et eller andet brugbart.<br />

Sirenerne i det fjerne var både slutningen og starten.<br />

***<br />

<strong>KAPITEL</strong> 31<br />

Sirenerne tilhørte to politibiler, som et minut senere kom kørende hen imod os.<br />

Hvem der havde tilkaldt dem, kunne vi umuligt vide. Os bekendt var der ingen andre<br />

i nærheden, men der kunne sagtens have været andre mennesker ude i stormen -<br />

ligesom Johs - der, uset af os, havde fulgt dramaet på kajen. (At det sandsynligvis var<br />

Muskler Jens E.Hansen Side 173

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!