KAPITEL 1 - data Fiction

- Jo, altså, jeg er ude for lede efter en af mine venner. Han kaldes vistnok - øh ...
han kaldes (hvad Fanden var det Bjerget havde sagt?) øh, jo han kaldes Sonny. Jeg
har hørt, at han kommer her en gang imellem. Han er ikke ret høj, og han går altid
med sådan nogle meget mørke solbriller.
- Hva' fa'n vil du Sonny. Jeg har aldrig hørt ham snakke om, at hans venner kunne
finde ham her. Erru sikker på, at du er en af Sonnys venner i det hele taget, hva?
Den anden supplerede: - Ja, jeg synes heller ikke, du ligner én, Sonny ville kunne
lide. Jeg sidder og får en fornemmelse af, at du slet ikke er en af Sonnys venner. Især
da Sonny ikke har andre venner, eller hvad man skal kalde det, end ham Slagteren.
Så hvis du ikke snart kommer med en bedre forklaring, synes jeg, at du skulle se at
smutte ned på gaden og så lade Sonny være, forstået?
- Ja, men jeg ville bare snakke med ham, øh ... hvis han kommer her, så ...
- Du forstod altså ikke, hvad jeg sagde, brummede den første og rejste sig. Men jeg
havde så afgjort forstået.
- I behøver ikke fortælle Sonny at jeg har spurgt efter ham, jeg skal nok ... altså
finde ham og Slagteren, altså. Men jeg smutter igen, fortsæt I bare med det der ...
træning, eller ...
I en vis fart fik jeg fat i håndtaget, åbnede døren, klemte mig ud gennem
døråbningen og med et afvæbnende, lidt anstrengt grin lukkede jeg døren og løb ned
ad trappen og ud på gaden.
- Hold fest for et par bisser, mumlede jeg, mens jeg fik fat i cyklen og med alt for
dirrende benmuskler kom i sadlen og kiggede ud på gaden for at finde en åbning i
bilstrømmen. - Vi må sandelig ikke håbe, at de fortæller noget til Solbriller - øh
Sonny og ... (- Slagteren!) Jeg håber ikke, at det er et alt for beskrivende navn!! Var
det sjusk, det han gjorde ved mig ude i parken?!
Turen hjem tilbragte jeg med at forestille mig de forfærdelige konsekvenser, det
ville få, hvis Sonny fik at vide, at jeg havde besøgt "MUSCLEMANIA" samme dag,
som de selv havde været der. Og spurgt efter ham på den mest klodsede måde - eller
var det så klodset? Jeg syntes ikke selv, at jeg kunne have spurgt anderledes. Jeg tror,
de to ville mistænke hvem som helst, der ikke var lige så malerisk udstyret som de
selv. Den type regner ikke almindelige mennesker for noget. OK, jeg havde nok
valgt det forkerte sted at starte. Men når jeg nu ikke kendte en snus til
træningscentre. Hvem kunne vide, at det var den slags bøller, som kom i
"MUSCLEMANIA", hva'? I fremtiden ville jeg nøjere overveje, hvilke steder, jeg
kunne spørge mig for. Med en optimisme, som jeg egentlig ikke vidste, om jeg kunne
tillade mig, foretrak jeg at droppe mine bekymringer. Sonny ville sandsynligvis
aldrig høre om mit besøg hos de to trænende rockere, og det måtte være muligt at
finde andre steder og anderledes venlige mennesker at udspørge.
Mine tanker blev på dette tidspunkt overdøvet af en rumlen fra de midterste
regioner. Trods smerter af forskellig karakter var den tomme fornemmelse i maven
ikke til at ignorere.
- Frokosttid, min far. Hjem til kødgryderne. Og efter et nærende måltid, skulle man
måske prøve, om Harald har tid til en gang vand ud af ørene.
Der var mange ting, Harald ikke skulle have at vide, hvis jeg besluttede mig for at
fortælle ham om mit nye "job". På den anden side vidste jeg, at jeg nok ikke ville
kunne holde mund med, hvad der var sket. Hvem ved, måske kunne Harald give mig
Muskler Jens E.Hansen Side 58