You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Denne træningsomgang indeholdt ingen overraskelser med hensyn til, hvad jeg<br />
skulle lave. Viggo havde så sandelig vist mig alle de fornøjelige øvelser, som jeg<br />
stadig ikke kunne forestille mig, skulle være gavnlige for musklerne. Han<br />
præsenterede mig for et skema magen til det, jeg havde set Lisbeth bruge, og han<br />
forklarede mig, at efter en enkelt session eller to, skulle jeg ved hjælp af skemaet<br />
være i stand til at gennemføre træningen alene. Selv ville han kun komme med råd<br />
og vejledning, hvis der var noget, jeg var i tvivl om. Senere, når jeg rigtig var<br />
kommet i stødet, kunne vi sammen lave lige præcis den sammensætning af<br />
øvelserne, som min krop havde bedst af.<br />
Nå, jeg vidste, hvad der ventede mig, og med en tilkæmpet - og forhåbentligt ikke<br />
alt for tydelig - resignation lod jeg mig villigt føre rundt. Viggo overvågede intenst,<br />
hvordan jeg trak håndtag op til brystet, trak håndtag ned bag nakken, sank i knæ<br />
under bløde puder monteret på tunge stænger, svang andre håndtag i store buer over<br />
og rundt om hovedet. Midtvejs væltede minderne om fortidens glorværdige<br />
gymnastiktimer ind over mig, da jeg skulle lave liggende maveøvelser på et brædt,<br />
som - da jeg var begynder - var sat i allernederste position. At mene, at et<br />
normaltbygget menneske kan gøre dét femten gange, er måske god latin for folk som<br />
Viggo, men hvad med os andre! Gispende kæmpede jeg mig med hiv og sving<br />
gennem Skærsilden for anden gang - men - og hør godt efter! - det var lækkert!<br />
Fordi: Efter to-tre øvelser glemte jeg alt om Store Detektiver, Slagtere, solbriller,<br />
springknive og Sonny! Set i bakspejlet en ringe trøst - og måske ikke så ringe endda!<br />
Det viste sig den dag, at hård, koncentreret træning på forunderlig vis kan skubbe<br />
selv livstruende problemer i baggrunden; der er simpelthen ikke overskud i<br />
menneskets mekanisme til at muntre sig med hverdagens trivialiteter, når man i<br />
tredive sekunder ad gangen skal ånde ind, presse op/sammen/ned/ud/ind, ånde ud -<br />
kort pause - ny øvelse - ånde ind, presse - ... osv osv i tre kvarter eller længere uden<br />
at komme til skade! Tankerne bliver dejligt simple og overskuelige i den tid, og<br />
hvem har ikke oplevet, at problemer, man frustreret har knoklet med i dage- eller<br />
ugevis, ofte får en uventet og knap så indviklet løsning, hvis man i et stykke tid<br />
beskæftiger sig med noget helt andet?<br />
OK, på det tidspunkt var jeg knap så bevidst om dette, men jeg mærkede en klar<br />
forbedring i min grundlæggende livsindstilling, efterhånden som "frikvarteret" fra<br />
mine dystre tanker skred frem. Men - der var lige et par kilo, der skulle løftes.<br />
Vægtstakkene på de maskiner, træningen foregik med, så ikke ud af noget, men de<br />
føltes tunge, og jeg var sikker på, at hvis der en én overflødig ting i denne verden, må<br />
det være den nederste halvdel på sådan en vægtstak. Ingen kan løfte, trække, skubbe<br />
eller på anden måde påvirke så mange kilo jern på én gang. (Viggo kunne, men han<br />
tæller ikke ... Clark Kent, ikke sandt!)<br />
Jeg havde set Lisbeth. Hun var kommet senere end mig, havde jeg regnet ud, hvis<br />
ellers hun fulgte en rækkefølge i øvelserne, der lignede den på mit skema. Få<br />
minutter efter at Viggo og jeg begejstret havde forladt et tortu-... træningsapparat!,<br />
overtog Lisbeth det. Dette foregik med prisværdig punktlighed, men til min<br />
beskæmmelse så jeg, at hun hver gang flyttede pinden, der afgjorde, hvor mange<br />
vægtblokke man ville løfte, adskillige huller ned, hvilket øgede den samlede vægt<br />
med mange kilo per "rep". (Ja, det er kun anden gang, jeg træner, Ja, Lisbeth er mere<br />
sporty og veltrænet, end jeg er, men der vil altid være en snert af nederlag i det for en<br />
Muskler Jens E.Hansen Side 86
Change language