Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
dyrke vævning eller gå til hundetræning, hvad? Nå, beslutningen er taget, min gode<br />
ven! Du tager derind i morgen, svinger dig op ad trappen, og (suk!) melder dig ind og<br />
begynder et kombineret trænings- og bekendtskabs-program. Ja, ja, men lad os nu<br />
starte med en prøvetime først, ikke.<br />
Min vagt i Parken og på de lange lige veje ved Birger og Lisbeths hus var<br />
forrygende uinteressant. Lyset blev tændt (18:35) - Objektet var hjemme - slukket<br />
igen ved normal sengetid (22:58), hvorefter jeg drog hjem igen.<br />
Lige hjem!<br />
***<br />
<strong>KAPITEL</strong> 7<br />
Kan en mand virkelig være så stor?<br />
Tre meter høj og to meter bred!! Ham, der havde stået model til plakaten nede på<br />
trappen var en pusling i sammenligning med det bjerg, jeg intetanende var blevet<br />
adopteret af. Nå, men på et eller andet tidspunkt opsnapper hans supersoniske hørelse<br />
et nødråb fra Metropolis, og mens han flyver ud og redder menneskeheden, får jeg<br />
chancen for at slippe ud af hans kløer. Selvom han er lyshåret, kan han ikke narre<br />
mig: Clark Kent/Superman er i live, bor i København og plager uskyldige<br />
kontorassistenter med torturinstrumenter, den spanske Inkvisition og Gestapo end<br />
ikke havde drømt om.<br />
Mareridtet var startet dagen før, torsdag, klokken halvelleve. Jeg havde stået i<br />
mindst ti minutter neden for trappen og ventet. Og lyttet. Og set meget interesseret på<br />
muskelplakaten, når døren gik op eller nogen kom ned ad trappen. Til sidst bøjede<br />
jeg mig for kendsgerningerne. Et veludført arbejde nåes ikke uden ofre! Jeg gik tungt<br />
op af trappen, åbnede døren og kiggede ind.<br />
Spejle.<br />
Spejle alle vegne. På søjler ude på gulvet, på alle tilgængelige vægflader, til<br />
overflod bag disken, hvor to unge, spændstige piger kvikt ekspederede de tidlige<br />
motionister. Døren sukkede på plads bag mig, forsynet med - naturligvis - et spejl på<br />
bagsiden! Man ville aldrig føle sig alene i de omgivelser!<br />
Tilsyneladende ingen Arnoldske indretninger, ingen toghjul i stativer (-<br />
Gudskelov!), en række håndvægte skimtedes på en fjern væg - eller var det en<br />
spejling? - men derudover ingen nævneværdige bunker af jernskiver.<br />
I stedet: et hav af maskiner. Skinnende, science fictions-forkvaklede robotmaskiner<br />
med skævt formede halvcirkler foroven, forneden og på midten, med korte og lange<br />
"knallertkæder" (- ?) i sindrige baner opad og nedad, frem og tilbage, med<br />
læderbetrukne sæder og puder de besynderligste steder og - vigtigst af alt - hver især<br />
forsynet med en meterhøj stak højglanspolerede klodser. Selv mit uerfarne blik<br />
konstaterede straks, at det var hér, hunden om kort tid ville blive begravet. De<br />
klodser var med garanti tunge! I enkelte af maskinerne sad, lå eller hang der endda<br />
mennesker, som - efter mit skøn - lavede bevægelser, vi i hvert fald aldrig havde<br />
Muskler Jens E.Hansen Side 27
Change language