You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ortførte Lisbeth, havde jeg tidligere forestillet mig i diverse kolorerede Hollywoodudgaver,<br />
men den nuværende situation var urealistisk, simpelthen uladsiggørlig.<br />
Jeg fnyste hånligt af Haralds påstande. Lisbeth kunne ikke blive "kidnappet" for<br />
øjnene af det effektive, handlekraftige danske politi. En misforståelse, forstår, I.<br />
Løgn og latin. Basta!<br />
En illusion jeg brat blev revet ud af, da radioen, som Harald tændte klokken ti,<br />
kunne meddele, at "En kriminalbetjent blev natten til søndag indlagt med svære,<br />
indre kvæstelser efter et uheld under en dramatisk biljagt gennem det nordlige<br />
København. Ved 22-tiden lørdag aften brød to maskerede mænd ind og bortførte en<br />
af hovedpersonerne i fredagens brutale mord på edb-konsulent Birger Jensen,<br />
nemlig dennes enke, Elizabeth Jensen. Under den følgende jagt på kidnapperne kørte<br />
kriminalbetjenten, muligvis provokeret af flugtbilen, ud over en afspærring på<br />
Helsingørmotorvejen. Man har indtil videre intet sikkert signalement af hverken<br />
bilen eller gerningsmændene. Kriminalpolitiet i Gentofte kan endnu ikke sige, om<br />
nattens begivenheder har en direkte sammenhæng med mordet ..."<br />
Vores forberedelser til at tage afsted var næsten færdige, da telefonen igen ringede.<br />
Helen svarede men bad mig om at tage røret. I den anden ende hørte jeg for første<br />
gang i knap tyve år Karens stemme. (Skulle dét forestille at være den muntre, sexede<br />
Karen?) Denne stemme rystede.<br />
- Brian? Lisbeth sagde, at øh - ... hvis der - ... skete noget med hende, ville hun ikke<br />
fortælle Sonny noget; kun at han skulle kontakte dig igennem mig ... - og nu er der<br />
lige kommet en pakke med en taxi. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med den. Der<br />
står ikke andet på den end "Til B" --- Åh, nu banker det på døren! Det må være<br />
politiet, som vil vide, hvad det er, taxien har afleveret. Sidste gang betjentene var her,<br />
var de utroligt ubehøvle- ...<br />
- Karen, skynd dig at åbne pakken. Det er en besked fra Sonny eller Lisbeth.<br />
Hurtigt ...!<br />
Et hult dunk i røret fortalte, at Karen smed telefonen for at åbne pakken. Jeg trak<br />
ikke vejret (tror jeg). Uden at beherske mig stod jeg og hviskede hæst ind i røret, om<br />
hun for Fanden ikke kunne gøre det hurtigere glem bankeriet hvad er der i den pakke<br />
åh Gud lad det ikke være noget af Lis- ...<br />
- Hallo, Brian ...? Jeg ved ikke, hvad Fanden det skal ligne ... det er nogle ting<br />
bundet sammen med snørebånd! Åh, det er Lisbeths fingerring ... og hendes ur. Og<br />
det er smadret!<br />
Karen lød totalt opgivende ved dette fund. Selv følte jeg tågen i min hjerne lette.<br />
Jeg talte ekstremt langsomt og tydeligt, mens jeg bad Karen beskrive pakkens<br />
indhold helt nøjagtigt. Hun tog en dyb indånding.<br />
- Ja, så er der ikke mere i pakken. Jeg siger nu, hvad indholdet er: et langt<br />
snørebånd, som er bundet om nogle genstande. Hvis jeg starter i den ene ende,<br />
kommer først Lisbeths ur; glasset er slået i stykker, og - ...<br />
- Hvad tid viser det? Jeg ville med glæde kaldes Mads resten af mine dage, hvis jeg<br />
ikke havde forstået systemet rigtigt.<br />
- Viserne står på klokken to, eller fjorten, afhængig af ... nå, men efter uret kommer<br />
Lisbeths fingerring, den lille med diamanten, så kommer en nøgle, en ... ja, du kender<br />
dem godt, en af de her gamle Københavnernøgler, og i den anden ende er snoren<br />
Muskler Jens E.Hansen Side 155
Change language