You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
levet til tre slagsmål, et tabt og to uafgjorte. Selv værnepligten var jeg sluppet for<br />
med et vidunderligt højt nummer til sessionen. Vold og forbrydelser var noget jeg<br />
kun oplevede i bøgerne, i avisernes spalter og på flimmeren. Men dér var tingene<br />
ligesom mere på afstand. Der var det aldrig én selv eller nogen, man kendte, det gik<br />
ud over.<br />
Hvad Fanden var der galt med mig?!<br />
Det var absolut ikke af hensyn til nogen form for hengivenhed overfor Birger. Ham<br />
skyldte jeg ikke nogen tjeneste som sådan. OK, hans penge havde lokket mig ud i<br />
det, men jeg måtte vel nok tilstå overfor mig selv, at nu var Birgers ønske om en<br />
forklaring på Lisbeths opførsel ikke alene på banen. Jeg havde i høj grad fået mine<br />
egne, helt personlige grunde til at få opklaret, hvilken forbindelse der kunne være<br />
mellem hende og de to mænd.<br />
Var det en godt skjult ridderlighed, som stak snuden frem? Var den galante ridder<br />
stødt ind i den dejlige prinsesse, som blev holdt fangen af to væmmelige trolde? En<br />
ting var at følge gamle damer over gaden, at slås med to forhærdede forbrydere var<br />
afgjort noget andet. Jeg granskede et stykke tid min hjerne for at se, om et hemmeligt<br />
ønske om at vinde Lisbeth under forløbet af denne affære luskede omkring i<br />
baggrunden. Jeg ville ikke lyve overfor mig selv, hun var en flot pige - træningen<br />
havde i hvert fald ikke gjort hendes krop nogen skade. Den pubertetsprægede lidder,<br />
vi knægte havde givet udtryk for dengang, var jeg (vistnok) vokset fra. Så det var<br />
afgjort ikke lysten til at udkonkurrere Birger og score prinsessen, der drev mig.<br />
Havde det været enhver anden kvinde, de to forulempede og forfulgte på den facon,<br />
ville jeg nok reagere på samme måde. Føle den samme (latterlige?) trang til at<br />
hjælpe.<br />
- Livet er ikke lutter lagkage, Sherlock, sukkede jeg. - Nej, min kære Watson, det<br />
er også en dans på roser. Og nu rask afsted til Gentofte!<br />
Min "heltemodige" beslutning om at fortsætte det vanvittige projekt, fortjente en<br />
belønning. Jeg og mine ømme lemmer antastede en hyrevogn, og vel ankommet til<br />
vejen parallelt med min rejses mål hejste jeg mig - åh, så forsigtigt - ud af bilen,<br />
betalte chaufføren og begav mig afsted for at udforske området for "Forekomster Af<br />
Firehjulsdrevne Køretøjer Med Ubehageligt Indhold". Heldigvis med negativt<br />
resultat. Min diskrete overvågen af huset gav desværre et lige så negativt resultat.<br />
Skønt jeg nu per rutine havde medbragt såvel klemmer som drikkevarer, måtte jeg i<br />
løbet af eftermiddagen slutte mig til, at vagten var rå, uforfalsket spild af tid. Enten<br />
var Lisbeth ikke hjemme, eller også holdt hun en ualmindelig lav profil selv indenfor<br />
sine egne fire vægge.<br />
Teori nummer et var rigtig. Ved halvti-tiden om aftenen rullede en middelstor<br />
Mercedes op foran nummer 43. Fra mit hastigt indtagne skjul bag naboens hæk hørte<br />
jeg Lisbeth sige "hej" og "tak for en dejlig tur" og "vi ses" o.s.v. Altsammen til et<br />
nydeligt, ældre ægtepar (hendes forældre (?), som kort efter forlod scenen i et for en<br />
Mercedes temmelig sløvt tempo. Hvis det, jeg overhørte, var rigtigt, havde der ikke<br />
været megen plads til amourøse eskapader i løbet af den dag, hvilket beroligede mig<br />
en del. Med "prinsessen" vel indendøre, besluttede jeg kun at blive en halv times tid<br />
længere. I det tidsrum viste der sig ikke andre, mere truende biler, hvorfor jeg -<br />
tilfreds med en god dags arbejde - tog toget hjem.<br />
Muskler Jens E.Hansen Side 47
Change language