den obligatoriske undervisning på handelsskolerne af butiks-, kontor ...

23)
Girering fra vor postkonto til snedkermester
J. Nielsen for reparation af inventar
kr. 218,00
(Regningen er ikke tidligere bogført).
25)
Betalt ved check nr. 2213:
1 stk. skrivebord til kontoret. kr. 1230,00
100
24)
Kontant udbetaling:
Rigstelefonsamtaler. kr. 158,00
Oversigt over den elementære grammatik i fransk
Gruppe I
Eleverne bør opnå nogenlunde sikkerhed i nedennævnte
sprogområder:
Fonetik
1) liaison mellem nært sammenhørende ord
2) hvornår élision af e, a, i
Verberne
1) nutidsendelserne, 1. gruppe: -e-es-e osv., 2. gruppe:
-s-s-t osv.
konsonantbortfald, -bevarelse i 2. gruppe: lire, dire,
faire; finir, connaitre; vendre, répondre; partir,
mettre; vivre, écrire, servir; prendre, venir, tenir
vokalskifte afhængigt aftrykket: acheter, préférer;
envoyer, croire, voir, (payer)
kombination: devoir, recevoir; boire; pouvoir,
vouloir.
2) brugen af hjælpeverberne avoir/étre -f- tillægsmåde,
aller/venir de + navnemåde
NB! øvrige tider samt konjunktiv i nutid bør kendes,
men kan ikke forlanges kunnet.
Substantiver og adjektiver
1) artiklens sammentrækninger med å/de
2) brugen afdelings- og artsartikel (også: de + adjektiv
i flertal)
3) genetiv og dativ udtrykt ved præpositioner
4) hankøn og hunkøn af adjektiver både i ental og
flertal (også: bel, nouvel, vieil).
Adjektiver og adverbier
1) gradbøjning ved plus - 1e (1a, les) plus, undtagen i
enkelte som meilleur, mieux
2) adverbiers dannelse ved -ment (NB! vite)
3) tres — beaucoup
Mængdeangivelse
1) substantiv + de + substantiv
2) adverbium -f- de + substantiv (beaucoup de, pas
de).
Bilag 2
Underbilag 17
Pronominer
1) possessive og demonstrative i deres ubetonede adjektiviske
form (også: eet og mon i hunkøn)
2) personlige pronominer: ubetonede som genstand og
hensyn (de eneste 7 dativer uden å) - ellers betonede
NB! brugen i forbindelse med imperativ kan ikke
forlanges kunnet, nok kendt
3) betydning og brug af y/en
4) intetkøn »det« = ce, cela, il (NB! c'est - il y a)
5) relative og spørgende: qui, que, qu'est-ce qui,
quoi, lequel, quel
NB! brugen af dont kan ikke kræves lært.
Ordstilling
1) grundled før udsagnsled trods foranstilling af ord,
led eller bisætning
2) spørgeteknikken med est-ce que, omvendt ordstilling
og spørgetone
3) den rytmiske foranstilling af a) de betydningslette
adjektiver (bon, mauvais osv.) og af b) de kvantitative
betydninger (quelques og lign., talord).
Ellers efterstilling af adjektiver
4) adverbiernes stilling efter verbet, også i bisætninger
5) den rytmiske anbringelse foran udsagnsord af de
ubetonede sætningselementer 1) ne 2) akk. og dativ
pron. 3) y og en.
Talordene
skal kunnes, dog ikke ortografisk.
Endvidere :
Ordet »at« - hvornår det hedder »que« og hvornår
»de« (å eller stryges).
Brugen af depuis med nutid i stedet for førnutid.
Ovennævnte grammatiske stof, der i gruppe II er
et minimum, er i gruppe I en ramme for talefærdigheden,
og det bør indøves i et passende omfang i samtaleform
gennem øret.