den obligatoriske undervisning på handelsskolerne af butiks-, kontor ...

fyldes op til 34 timer. I det resterende antal timer
kan eleven modtage undervisning i (Undervisningsvejledning
for folkeskolen s. 243):
Antal ugentlige timer
8. kl. 9. kl. i alt
Praktisk arbejde (værkstedsundervisning,
sløjd m.v.) 4—6 4-6 8—12
Husgerning 4 4-6 8-10
Håndarbejde 2 4 6
Engelsk 3-4 3-4 6-8
Tysk 3-4 3-4 6-8
Maskinskrivning 2-3 3 5-6
Geografi, Naturlære, Biologi, hvortil
evt. knyttes landbrugsfaglige
emner 4-6 4-6 8-12
Videregående regnskabsføring 2 2
Matematik 3-4 3-4 6-8
Som det fremgår af ovenstående timetal er
læseplansudvalget af den opfattelse, at der må
sikres de valgfri fag et rimeligt timetal på undervisningsplanerne.
Dette forhold må bl.a. ses i
sammenhæng med overgang fra folkeskolen til
fortsat uddannelse. Det er også nødvendigt, at
grundlaget for den statskontrollerede prøve for
9. klasse er nogenlunde ensartet for de enkelte
fags vedkommende.
Selv om det bør tilstræbes, at de valgfri fag,
som eleverne får på deres skema, har en vis vægt
og en indbyrdes organisk sammenhæng, finder
læseplansudvalget det ønskeligt, at der også kan
medtages fag eller discipliner med et lavere timetal
som f. eks. formning, sang og samarittergerning.
Under hensyn til det timetal, der er til
rådighed udover de 24 (20), der er tillagt de almene
fag, kan eleverne selvsagt ikke modtage
undervisning i alle de valgfri fag. Hver enkelt
elev må under hensyn til sine evner og erhvervsønsker
vælge blandt de tilbud, skolen giver udover
de almene fag, således at eleven bliver undervist
på områder, hvor netop denne elev har
mulighed for at udbygge sine evner og anlæg.
Elevens valg af valgfri fag giver således oplysning
om, på hvilke områder eleven selv mener
at hans interesser og evner ligger.
Timetallet sætter i sig selv en grænse for, hvor
mange valgfri fag eleven kan vælge, og normalt
vil eleven kunne vælge 3-4 af ovennævnte valgfri
fag.
Ordningen med de valgfri fag giver således
den ene elev mulighed for at blive undervist i
manuelle fag, medens den anden elev kan undervises
i boglige fag, og imødekommer på den
måde hensynet til, at alle elever kan få størst
muligt udbytte af deres evner.
124
En konsekvens af ordningen er imidlertid, at
elever med den statskontrollerede prøve for 9.
klasse møder med forskelligt grundlag for den
fortsatte uddannelse.
Timefordelingsplanerne har udover landet
måttet tilrettelægges efter de lokale forhold, skolernes
størrelse m.m. og kan stort set deles op i
følgende kategorier:
I Klasser med liniefag: eleverne har fælles timer
i de almene fag, medens eleverne med
hensyn til de valgfri fag kun kan vælge mellem
grupper af fag (linier).
II Klasser med valgfri fag: eleverne har fælles
timer i de almene fag. Udover disse kan
eleverne frit vælge mellem forskellige valgfri
fag.
III Klasser, der både har liniefag og valgfri fag:
eleverne kan her udover den almene fagkreds
vælge en bestemt gruppe fag (linie),
men har derudover mulighed for at optage
valgfri fag på deres program.
IV Den skole, hvor der med udgangspunkt i
liniedelingen dannes helt nye klasser.
Uanset hvilken løsning, skolerne har valgt,
må det understreges, at undervisningens indhold
i det enkelte fag er det samme, så ovenfor
anførte kategorier vedrører alene den praktiske
tilrettelæggelse af skemaet og antyder intet om
et varierende indhold af undervisningen.
B. Undervisningens indhold og omfang
I det følgende vil kun blive omtalt de almene
fag og de valgfri fag, der kan have interesse for
handelsskolen, d.v.s. dansk, regning med regnskabsføring,
orientering, engelsk, tysk, maskinskrivning
og videregående regnskabsføring.
Dansk
Undervisningen i dette fag har i første række det
almene sigte at opøve eleverne i at beherske deres
modersmål, både hvad angår forståelsen af
tale og skriftsproget, øvelse i at læse og færdighed
i selv at udtrykke sig mundtligt eller skriftligt.
I 8.-9. klasserne deler arbejdsområdet i
mundtligt dansk sig i:
Oplæsning og stillelæsning.
Samtaler (for at støtte elevens mundtlige fremstilling).