den obligatoriske undervisning på handelsskolerne af butiks-, kontor ...

kan i visse tilfælde stille lærerne over for en uløselig
opgave, og medføre, at de tungeste elever, der
i høj grad har behov for yderligere undervisning,
ikke modtager denne, enten fordi de afvises
af skolen, eller fordi de ikke vil deltage i
undervisningen, der uden tvivl vil medføre, at
de ikke opnår noget resultat.
Ud fra ønsket om at undgå disse ulemper adskiller
prøven efter 9. klasse sig på to områder
fra den tidligere kendte eksamensform:
1. Betingelsen for at få udleveret beviset for den
statskontrollerede prøve fra 9. klasse er alene,
at eleven har været til prøve i de almene fag.
2. Prøven er frivillig både for skolen og for
eleven.
Kun ganske få skoler (i 1963 3 af 572) har
undladt at indstille eleverne til prøven, ligesom
et meget begrænset antal elever (i 1963 ca. 200)
har undladt at gå op til den statskontrollerede
prøve efter 9. klasse.
Når en elev indstiller sig til prøven, er eleven
som nævnt kun forpligtet til at gå til prøve i de
almene fag. Dog vælger langt de fleste elever at
indstille sig til prøve i de valgfri fag, i hvilke de
har modtaget undervisning.
Den statskontrollerede prøve fra 9. klasse er
således ikke en så ensartet dokumentation som
f. eks. realeksamen, især fordi fagområderne er
varierende, men også fordi ethvert standpunkt
kan afspejles i beviset.
Ved lov nr. 219 af 11. juni 1954 om ungdomsskoler
og aftenskoler m. v. med senere ændringer
er der tilført denne prøve det nye, at man nu betragter
denne prøve som et uddannelsesniveau,
der ikke alene er knyttet til folkeskolen. Elever
fra ungdomsskolen og forsvarets civilundervisning
kan nu blive bedømt efter samme retningslinier
som elever fra folkeskolens 9. klasse og få
udleveret et bevis for de opnåede resultater,
ligesom de med folkeskolen samarbejdende skoleformer
åbner mulighed for alle for at supplere
og forbedre tidligere opnåede resultater.
Det kan forventes, at dette samarbejdsprincip
kan brede sig til andre skoleformer. Friskolelovens
§ 1 og disse skolers frihed med hensyn til
timetal og undervisningens indhold og undervisningstidens
længde (5 mdr.) stiller sig imidlertid
hindr ende i vejen for, at de frie efterskoler
kan gå ind i dette samarbejde.
Prøvens udformning.
Elevernes varierende standpunkter medfører, at
man udarbejder prøveopgaverne under hensyn
127
til, at både den svage og den dygtige elev kan
vise sit standpunkt. Princippet kan ses af f. eks.
opgaven i talfærdighed. De første opgaver er
ganske lette og har til formål at få eleverne i
gang. Efterhånden stiger sværhedsgraden, og antallet
af opgaver er så stort, at det ikke kan forventes,
at alle elever kan nå at løse alle opgaver,
idet kun de særligt dygtige elever har opnået den
dertil fornødne sikkerhed og hurtighed.
For samtlige opgaver gælder således, at de er
udarbejdet under hensyn til, at enhver elev kan
vise sit standpunkt.
Nedenstående redegørelse behandler prøven
i 1963 og beskriver gennemsnitsresultaterne i de
enkelte fag. Et mere udførligt overblik kan opnås
ved at sammenholde de som bilag 7 optagne
eksempler på prøveopgaver i dansk diktat og
i regning med retningslinier for censorernes
bedømmelse samt oversætningstabeller.
Det er hensigten, at prøvebeviset skal belyse
eleven så alsidigt som muligt. Som det fremgår
af det som bilag 7 optagne prøvebevis, har man
valgt at prøve eleverne inden for to discipliner i
dansk, retskrivning (diktat) og sprogbehandling
(fristil, referatstil), og i regning, talfærdighed og
tekstregning.
Almene fag.
Skriftlig dansk.
Retskrivningsprøven.
Af en diktat på ca. 250 ord har gennemsnitseleven
begået 5—7 fejl.
Sproglig fremstilling.
Gennemsnitselevens besvarelse er skrevet i et
tydeligt og klart sprog, og der er skelnet mellem
væsentligheder og mindre betydende enkeltheder.
Mundtlig dansk.
Prøven omfatter en redegørelse for et længere
stykke ekstemporalstof (med en 15-20 minutters
forberedelse ved stillelæsning) og en samtale om
et emne, en person eller en begivenhed fra det
stof, der i årets løb er gennemgået.
Gennemsnitseleven har opfattet hovedindholdet
af det forelagte ekstemporale stof og uddraget
et resume af den forelagte tekst. Under
samtalen har eleven givet udtryk for sine tanker
på et klart og tydeligt sprog.