den obligatoriske undervisning på handelsskolerne af butiks-, kontor ...

101
Oversigt over den elementære grammatik i fransk
Gruppe II
Eleverne bør opnå sikkerhed i nedennævnte sprogområder
:
Fonetik
1) liaison mellem nært sammenhørende ord
2) hvornår élision af e, a, i.
Verberne
1) nutidsendelserne, 1. gruppe: -e-es-e osv., 2. gruppe:
-s-s-t osv.
konsonantbortfald. - bevarelse i 2. gruppe: lire, dire,
faire; finir, connaitre; vendre, repöndre; partir,
mettre; vivre, écrire, servir; prendre, venir, tenir
vokalskifte afhængigt aftrykket: acheter, préférer;
envoyer, croire, voir, (payer)
kombination: devoir, recevoir; boire; pouvoir,
vouloir
2) brugen af hjælpeverberne avoir/étre -\- tillægsmåde,
aller/venir de + navnemåde
NB! øvrige tider samt konjunktiv i nutid bør kendes,
men kan ikke forlanges kunnet.
Substantiver og adjektiver
1) artiklens sammentrækninger med å/de
2) brugen af delings- og artsartikel (også: de + adjektiv
i flertal)
3) genetiv og dativ udtrykt ved præpositioner
4) hankøn og hunkøn af adjektiver både i ental og
flertal (også: bel, nouvel, vieil)
Adjektiver og adverbier
1) gradbøjning ved plus - 1e (1a, les) plus, undtagen i
enkelte som meilleur, mieux
2) adverbiers dannelse ved -ment (NB! vite)
3) tres — beaucoup
Mængdeangivelser
Bilag 2
Underbilag 18
1) substantiv -{- de + substantiv
2) adverbium -f- de + substantiv (beaucoup de, pas de)
Pronominer
1) possessive og demonstrative i deres ubetonede
adjektiviske form (også: eet og mon i hunkøn)
2) personlige pronominer: ubetonede som genstand og
hensyn (de eneste 7 dativer uden å) - ellers betonede
NB! brugen i forbindelse med imperativ kan ikke
forlanges kunnet, nok kendt
3) betydning og brug af y/en
4) intetkøn »det« = ce, cela, il (NB! c'est - il y a)
5) relative og spørgende: qui, que, qu'est-ce qui,
quoi, lequel, quel
NB! brugen af dont kan ikke kræves lært.
Ordstillingen
1) grundled før udsagnsled trods foranstilling af ord,
led eller bisætning
2) spørgeteknikken med est-ce que, omvendt ordstilling
og spørgetone
3) den rytmiske foranstilling af a) de betydningslette
adjektiver (bon, mauvais osv.) og af b) de kvantitative
betydninger (quelques og lign., talord).
Ellers efterstilling af adjektiver
4) adverbiernes stilling efter verbet, også i bisætninger
5) den rytmiske anbringelse foran udsagnsord af de
ubetonede sætningselementer 1) ne 2) akk. og dativ
pron. 3) y og en.
Talordene
skal kunnes, dog ikke ortografisk.
Endvidere:
Ordet »at« - hvornår det hedder »que« og hvornår
»de« (å eller stryges).
Brugen af depuis med nutid i stedet for førnutid.
Eksempler på eksamensopgaver i fransk
Gruppe I
Mundtlig eksamen
Billede fra den gamle havn i Marseille, som viser en
fiskerkone, der sælger muslinger, østers o. 1. på fortovet.
En kone nærmer sig.
Une cliente s'approche. C'est une vieille fülle dont 1e
chapeau porte un petit oiseau. Elle touche 1a mar-
Bilag 2
Underbilag 19
chandise. La marchande de coquillages se leve et va
vers eile:
— Vous désirez quelque chose ?
— Je voudrais des huitres. Mais celles-lå son bien
petites.
— Il y en a de plus grosses.
Elle lui montre d'autres huitres.