Formål med rapporten

til at have deres folkeregisteradresse på land. Det kan meget vel være årsag til, at denne boligform i
Danmark, hvor vi er begunstiget med 7000 km kyststrækning, der rummer alle tænkelige fjorde,
vige og havne i enhver form og størrelse, har været brugt af få. Denne måde at bo på var nærmest at
opfatte som illegal.
En families ret til deres bolig er beskyttet af lovgivningen og denne ret anses almindeligvis for at
være ukrænkelig i vort samfund. Dette gælder også for den vandbaserede bolig. Ikke desto mindre
har den administrative gråzonestatus omkring husbåde været forbundet med nogle problemer, som
kunne udvikle sig til det ubehagelige for beboerne.
Indførelsen af retten til at have en folkeregisteradresse på en flydende ejendom i 2001, har
legaliseret den flydende bolig. Denne legalitet er klart en udvidelse af boligsektorens politiske
demokrati. Den utålelige fribytterstatus, der var hæftet på de få pionerer, der trods vanskelighederne
havde valgt at bo på denne spændende måde, er rent lovmæssigt afløst af ordnede forhold.
Interessen for denne boligform må have ligget latent. I løbet af bare 2 år er flere firmaer begyndt at
producere husbåde. Det kan tolkes som et tegn på, at interessen for at bo på vandet følger en
stigende kurve. For så vidt er der ikke noget i vejen for, at tusindvis af mennesker om få år kan have
den spændende oplevelse, det er at bo ombord på en båd eller anden flydende indretning. Men
"Træerne vokser ikke ind i himlen" siger et ordsprog.
At få leveret en husbåd er et håndterligt problem. Men at få en plads til den er vanskeligt. Danmarks
havne er, så tomme de end ligger hen, endnu ikke gearet til at modtage selv begrænsede
kontingenter af flydende boliger. Forlods er det så godt som umuligt for den individuelle bruger at
opnå pladsgaranti til en husbåd. På det grundlag er det forståeligt, at nogle har betænkeligheder ved
at investere store beløb i en sådan bolig. Årsagerne til fraværet af pladser er dels tekniske og dels
administrative forhold. Men de er også af psykologisk art. Der er tydeligvis irrationelle fordomme,
som skal ryddes af vejen før udviklingen kan finde sit fodslag.
Et umiddelbart blik på problematikken omkring det at bo på vandet viser i det hele taget, at en
mængde problemer, både hidtil ukendte eller upåagtede dukker op. Fælles for disse problemer er, at
de i denne nye situation må tackles på nye måder. Der er ingen støtte at hente i en veletableret
tradition, ej heller i et veletableret lovgrundlag. Selv i sproglig henseende kan man konstatere
mangler. Ord til præcise angivelser i en række henseender er en mangelvare. Men der arbejdes på
flere planer i retning af at lægge alt dette nye i faste og mere pålidelige rammer.
Husbåde i kulturhistorisk belysning
Husbåden var tidligere, og er i nogle områder stadig - f.eks. i fjernøsten den fattige mands bolig.
Den jordløses mulighed for at få tag over hovedet. I storbyer, hvor grundpriserne pr. definition er
høje, har betingelserne længe været til stede for flydende boliger, såfremt der er vand i form af flod
eller havn. Og jo mere udviklingen har tømt de pågældende byers havne for deres oprindelige
funktioner, jo mere er overtagelsen af deres vandarealer til denne boligform blevet befordret.
I Europa er det først og fremmest det folkerige Holland, hvor antallet af husbåde tælles i tusinder,
som påkalder sig opmærksomheden. Indtil hen i 1700 tallet blomstrede Amsterdam som økonomisk
centrum i Europa. Medvirkende til dette var Amsterdams berømte kanalsystem ad hvilket
forsyninger og varer af enhver art fragtedes frem. De kilometerlange kanaler er imidlertid bygget til
så små skibe og til langsommelig pramtransport til de smalle kanalhuse med deres beskedne
11