Formål med rapporten

kommunen der har ansvaret for at byggeloven er overholdt i byggesagsbehandlingen og at det inden
byggetilladelse og ved anmeldelser undersøges om byggearbejdet eksempelvis er i strid med
planloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. Har husbådsejeren fået
byggetilladelse fra kommunen, bør vedkommende have tillid til at ovenstående er undersøgt og
lovene dermed er overholdt.
Der er ikke nogen der har ejendomsret til søterritoriet. Når en havn/ kommune gerne vil placere
husbåde i havnen, kan dette så ske gennem udlejning til husbådsejeren via en
vandareallejekontrakt. Her kan kommunen vælge at indgå vandareallejekontrakt med den enkelte
husbådsejer (ved en eller et begrænset antal husbåde) eller med et husbådelav (ved et større antal)
husbåde, der så indgår vandareallejekontrakt med den enkelte husbådsejer.
Hvis det er havnen/kommunen, der selv står for udlejningen, skal der laves en udvidet
vandareallejekontrakt, der også tager højde for de forhold, der ellers ville blive reguleret af
vedtægterne i et husbådelav, herunder et husbådereglement m.m.
Ved en vandareallejekontrakt med et husbådelav, kan havnen/kommunen sikre kontrol med
husbådeområdet gennem deltagelse i udformningen af husbådelavets vedtægter, herunder et
husbådereglement. Det kan ligeledes ske ved udformning af den vandareallejekontrakt
husbådelavet skal benytte ved udlejning til de enkelte husbådsejere.
Skal husbådelavet eje husbådsenklavens faste anlæg, vil det minde om en andelsforening, hvor
husbådsejeren indbetaler et indskud og dermed får andel i lavets formue. Hvis husbådelavet kun
skal sørge for opgaver som ren- og vedligeholdelse, minder det om en ejerforening, hvor
husbådsejeren kun betaler en løbende ydelse for dette.
Ved begge former for vandareallejekontrakter, skal disse som minimum sikre, at opsigelses og
lejevilkår er rimelige, så retten til vandet er længerevarende, og at diverse nødvendige tilslutninger
er tilstede og vedligeholdes.
Endelig kan et husbådereglement sikre at husbådeområdet fremstår ordnet og præsentabelt og at
diverse aftalte regler overholdes. Dertil vil såvel havnen/kommunen og husbådelavet/den enkelte
husbådsejer være interesseret i at området vedligeholdes og en aftale med en virksomhed om denne
service vil være oplagt.
Projektering af og kommunal procedure ved husbådsprojekter
Med den voksende interesse for husbåde og udviklingen i de danske havne, er der skabt mulighed
for placering af husbåde. Den skærpede konkurrence om den vandbårne godstrafik m.m. har i
mange af landets havne ført til halvtomme havnearealer og lukning af virksomheder placeret her.
Den nye havnelov, med en opdeling af de kommunalt ejede havne i tre grupper udfra omsætning,
har medført at mange havne nu fungerer som kommunale havne, der dermed ikke skal fungere som
erhvervsaktive havne på markedsvilkår. Det giver mulighed for anden udnyttelse end til
traditionelle havne funktioner og med en ofte central placering i byerne, er der åbnet op for
byudvikling. Såvel kommunerne selv som andre developere har da også set mulighederne for at
omdanne disse havneområder til en aktiv og attraktiv del af bybilledet med etablering af nye
erhverv og boliger – og herunder placering af husbåde i selve havnearealerne.
76