Formål med rapporten

placering af husbåden i et mere lavvandet område.
En betonbund er støbt i ca. 20 cm tykt armeret specialbeton, men tykkelsen er afhængig af
flydemodulets størrelse. Så jo større bund, des tykkere beton. En betonbund kræver ikke så meget
vedligehold som en stålbund. Ved skader er den dog sværere at reparere. Med en stor egenvægt
stikker en betonbund som nævnt væsentlig dybere end en stålbund og kan dermed give bedre
mulighed for en bolig i 2 etager, uden at husbåden dermed rager højt over vandet. Hvert 10 år
kræves et periodisk bundsyn, hvor båden skal på land (tørdok). Levetiden angives af nogle
leverandører til at være mellem ca. 70 - 100 år.
Størrelse, design og materialer
Ved et kig på diverse danske husbådsproducenters udbudsmateriale (hjemmesider) ses, at de kan
tilbyde flere forskellige modeller af færdigbyggede husbåde. De kan så dels være forskellige i kraft
af bundtype og materialevalg, dels i kraft af størrelse og udseende.
Her afviger de danske husbådsproducenter noget fra forholdene i Holland, hvor husbådene
hovedsageligt ligner huse, og produktionen af disse ikke adskiller sig væsentligt fra den
typehusproduktion, der kendes fra land.
I forhold til størrelse spænder de forskellige modeller fra ca. 50-180 m 2 boligareal fordelt på fra 1-3
etager og dertil et udendørsareal fra ca. 50-120 m 2 fordelt på dæk og forskellige former for terrasser.
Der findes sandsynligvis færdige husbåde, der falder uden for de skitserede størrelsesvariable, så de
nævnte skal blot tages som vejledende fra et udpluk af producenter.
Ønskerne til størrelse vil naturligt nok tage udgangspunkt i købers behov for plads. Et aspekt at
være opmærksom på er, om de ønskede dimensioner er forenelige med ønsket til en geografisk
placering af husbåden. For i de forskellige havne eller søer, der vil lægge vand til husbåde, kan der
meget vel være sat forskellige grænser for såvel boligareal, størrelse og højde af båden, og oven i
kan der i den enkelte havn være differentierede regler for forskellige områder af havnen. 8 Ved
fortøjning til i forvejen eksisterende pladser, eksempelvis i en lystbådehavn, kan afstanden mellem
fortøjningspæle m.m. også sætte nogle ydre grænser for husbådens dimensioner.
Det vil dermed være hensigtsmæssigt at følge det foretrukne valg af størrelse op med en
henvendelse til den respektive havn for at se, om det kan realiseres inden for de givne rammer.
Hvad angår udseendet af husbåden er smag og behag jo som bekendt meget individuelt. Så hvilken
husbåd, der falder i den enkeltes smag, kan være defineret udfra mange forskellige ideer til og
forestillinger om disse. Her skal blot nævnes at bud på husbåde hos producenterne tager sig rimeligt
forskellige ud og spænder fra nogle mere maritime med udtryk hentet fra skibe eller færger, til
nogle, hvor fokus i højere grad har været selve huset eller boligen med inspiration fra arkitektur på
land.
Fælles for de forskellige modeller er, at der er lagt stor vægt på kvalitet i såvel ønsket om at skabe
et helstøbt design og udseende, som ved materialevalg. Hvordan selve konstruktionen af huset og
apteringen er udført kan variere fra model til model og fra producent til producent. Konstruktionen
8 I Københavns Kommunes ”Forslag til kommuneplantillæg, Husbåde” lægges der op til maksimum grænser for såvel
boligmæssig etageareal (150 m 2 ), samt højde og bredde, der varierer fra den enkelte kajstrækning, s. 44
22