Formål med rapporten

Nødvendige tilladelser
Der kan være andre tilladelser, kommunen/havnen skal indhente, før der kan placeres husbåde på
søterritoriet. Hvis husbådsprojektet kræver anlæg af en ny havn eller udvidelse af en bestående havn
skal der som nævnt indhentes tilladelse fra trafikministeren, men det er i praksis Kystdirektoratet,
der giver tilladelse. 99 I forbindelse med Kystdirektoratets administration af bestemmelsen påses det,
at offentlige hensyn og interesser ikke tilsidesættes. Dette gøres ved, at en konkret projektansøgning
sendes i en samtidig høring af de berørte myndigheder, herunder skibsfart-, miljø- og
planmyndigheder. På baggrund af de indkomne svar foretager Kystdirektoratet en vurdering af den
konkrete ansøgning. Udgangspunktet er, at der gives tilladelse, eventuelt på særlige vilkår,
medmindre der rejses relevante indsigelser af f.eks. miljø- eller sejladssikkerhedsmæssig karakter.
De særlige regler om en 300 m strandbeskyttelseslinie vurderes af de berørte parter i forbindelse
med høringen. Samtidig vurderer Kystdirektoratet, om der skal gennemføres en miljømæssig
vurdering (VVM) af husbådsprojektets anlæg og foranstaltninger på søterritoriet.
Uanset at der som hovedregel skal indhentes tilladelse fra Kystdirektoratet før en ny havn
anlægges/en bestående havn udvides, fremgår det af havneloven, at en udvidelse af en bestående
havn ved etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet inden for en havns
dækkende værker, kan udføres uden tilladelse, medmindre udvidelsen kræver en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser af anlægget. 100 Det er således alt andet lige enklere at etablere en
husbådskoloni inden for havnens "dækkende værker". Ved dækkende værker forstås i
almindelighed de af havnen anlagte ydermoler, der beskytter havnens indsejling, kajer, bassiner
mod udefra kommende bølger. Som udgangspunkt er området inden for de dækkende værker det
område, som afgrænses af en linie mellem havnens ydermoler. 101
Uanset, at en udvidelse af en bestående havn dermed kan foretages uden tilladelse, vil der kunne
stilles krav om en miljøkonsekvensvurdering (VVM) 102 med miljømæssig vurdering af anlæg på
søterritoriet. Kystdirektoratet skal således underrettes forud for etableringen af faste anlæg,
uddybning eller opfyldning på søterritoret inden for havnens dækkende værker. Havneejeren skal i
den forbindelse meddele Kystdirektoratet de oplysninger om projekter, som det måtte forlange, og
det påtænkte arbejde må ikke påbegyndes, før
1. Kystinspektoratet har afgjort, at projektet ikke kan antages at få væsentlig indvirkning på
miljøet, eller
2. der er udarbejdet en VVM-redegørelse, og Kystdirektoratet har meddelt tilladelse til
projektets gennemførelse, jf. havnelovens § 2, stk. 1. 103
Hvis husbådsprojektet kan realiseres ved benyttelsen af de eksisterende kajer og bolværker m.v.,
skal Kystdirektoratet hverken give tilladelse eller underrettes.
99 Lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne. Bkg. nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til
Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensreglementer for skibe. § 2 i bekendtgørelse nr. 489 af 28. september
1981 om bade- og bådebroer.
100 Undtagelsen gælder ikke for Københavns Havn, hvor der kun kan foretages udvidelser efter forudgående tilladelse
fra Trafikministeriet, jf. lov nr. 474 af 31. maj 2000 om Københavns Havn A/S, § 7.
101 Forslag til lov om havne. Lovforslag L 162.
102 Bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet
103 Bekendtgørelse nr. 997 af 14. december 1999 om miljømæssig vurdering (VVM) i forbindelse med udvidelse af
bestående havne.
66