Formål med rapporten

med løbende mellemrum kræver et autoriseret eftersyn og en jævnlig kontrol med fortøjninger
m.m., men disse må siges at blive opvejet af de positive oplevelser af lys, luft og vand.
Kommende og nuværende husbådsbeboere
Når der fokuseres på husbåde, er det primært med henblik på beboelse, hvilket i øvrigt også gælder
for denne rapport. Men husbåden kan sagtens anvendes til andre formål, eksempelvis liberale
erhverv, restaurationer eller værksteder. Den kan også fungere som et spændende supplement til
firmaets eksisterende bygninger, hvor den kan bruges til showrooms, mødelokaler eller gæstehotel.
En anden form for anvendelse er til feriebrug, hvor husbåden ikke bare giver mulighed for at bo tæt
ved vandet, men på selve vandet, med de muligheder det giver.
Men denne rapport har som sagt har fokus på husbåden med anvendelse til beboelse. I forlængelse
heraf er det interessant at se svarene fra en undersøgelse, hvor de 670 folk på Københavns Havns
venteliste til en liggeplads, fik udsendt et spørgeskema om deres ønsker, forventninger og
forestillinger om at bo på en husbåd. Her svarede 44 % og resultatet viste, at der er tale om et bredt
udsnit af befolkningen, som dog kan deles op i tre grupper udfra indkomst.
Denne opdeling afspejler også, hvor meget man er villig til at betale for at bo i en husbåd.
Størstedelen af gruppen med den laveste indkomst vil maksimalt betale netto 6200 kr. pr. måned,
mens den største gruppe med mellemindkomst vil betale 8600 kr. og den sidste gruppe med den
højeste indtægt i gennemsnit er villig til at betale 9300 kr. Enkelte af de adspurgte er villige til at
betale helt op til 21.000 om måneden.
De to grupper med den højeste (26%) og med middel(41%) indtægt er primært hustande med to
personer uden hjemmeboende børn i alderen 30-60. For mellemindkomstsgruppen er andelen af
ældre mellem 50-60 den dominerende. Gruppen med den laveste indkomst består gennemsnitligt af
én person i hustanden i alderen 30-40 år.
Selvom hver gruppe er forskellig i personkarakteristik, har alle tre grupper til fælles, at
beliggenheden er den væsentligste grund til at ville bo i en husbåd. Dertil at der ikke er ønsker om
at flytte husbåden en del af året, selvom det er muligt og et ønske om at bo i nærheden af andre
husbåde af varierende typer. Ca. 2/3 ønsker en nybygget båd, resten en ombygget båd.
Selvom man skal være varsom med at generalisere udfra en undersøgelse foretaget i et geografisk
afgrænset område, er der tilsyneladende en stor gruppe, hvor ønsket er en ny og indflytningsklar
husbåd. Denne tendens går igen i forespørgslerne hos husbådsproducenterne, og indikerer at
husbåde er begyndt at appellere til andre grupper af befolkningen end tidligere og dermed også at
husbådeområdet til dels står foran et skift.
Dog er der stadig en stor gruppe, der ønsker at selvbygge, og denne er nok mere i overensstemmelse
med den holdning til at bo i husbåd som afspejles i interviewet med den nuværende husbådsbeboer,
Helge Rasmussen. Igen skal man passe på med en generalisering, og ikke mindst på basis af ét
enkelt kvalitativt interview. Men som han udtrykker det, kræver livet ombord på en
”ombygger/selvbygger” et nødvendigt håndværksmæssigt engagement. En anden dimension er det
tætte fællesskab i bådlavet. Ud af til står man godt rustet i forhold til aftaler med myndigheder og
havnen, og ind af til kommer man hinanden ved.
71