Formål med rapporten

Indholdet af kontrakten vil variere fra projekt til projekt, herunder være styret af de faktiske fysiske
forhold i havneområdet, samt ikke mindst bygherrens og kommunens individuelle ønsker, krav og
kompetencer. For kommunen vil der ofte være en begrænset mulighed for aktiv økonomisk støtte,
men en sådan kan evt. udmønte sig i lave priser ved salg af landarealer i det aktuelle område, ved
fordelagtige lejevilkår af området eller ved deltagelse i udbygning af den nødvendige infrastruktur
m.m.
Som minimum vil kommunen som regel sikre sig et indtægtsgrundlag, der er nok til at dække den
fremtidige vedligeholdelse af havneområdet. Husbåde skal hverken betale ejendomsskat eller
ejendomsværdiskat og er dermed ikke en indtægtskilde på linie med boliger på land. På det
grundlag vil en lejeaftale kunne sikre disse tabte indtægter til kommunen.
Et andet område kommunen kan stille krav til er selve det konkrete projektforslag, så den faktiske
udformning og placering lever op til de af kommunen fremsatte ønsker og krav hvad angår
økonomi, kvalitet og arkitektur. For sidstnævnte ikke mindst at bebyggelsen indgår som et
kvalitativt supplement til det samlede havneområde. Også i forhold til infrastruktur og de
nødvendige tilkoblinger for husbådene kan kommunen have nogle krav der skal indfries. Det kan
eksempelvis være ønske om anvendelse af bestemte tekniske løsninger og krav om tilslutningspligt
til f.eks. fjernvarme.
Arkitekt Palle Thjellesen mener, at det må antages, at såfremt der i et potentielt husbåde område
forefindes kollektiv forsyningsnet, gælder pligten for tilslutning også husbåde. Og at man næppe
kan forestille sig, at en leverandør vil få held med at nægte en husbåd tilslutning, såfremt regler og
bestemmelser for tilslutningen i øvrigt er overholdt. Husbåde skal ifølge Palle Thjellesen betragtes
på lige fod med andre aftagere på forsyningsnettet.
For at sikre at den fremtidige drift og økonomi er baseret på nogle saglige og forsvarlige rammer,
bør kommunen også deltage i udformningen af de vedtægter der skal gælde for husbådene. Er der
tale om et lille antal husbåde kan kommunen/havnen selv stå for udformning af lejekontrakt og
udlejningen til den enkelte husbådsbeboer. Ved flere husbåde vil dette som regel blive administreret
af et husbådelav, der kan være organiseret som andelsforening eller ejerforening alt efter hvilken
boligform, der vælges for hele husbåds enklaven.
Offentligretlige rådighedsbegrænsninger
Byggesagsbehandling m.m. 79
Inden kommunen kan give anlægs- og byggetilladelse til etablering af et konkret husbådsprojekt er
der forskellige forhold kommunen skal tage højde for. Der skal i forbindelse med
havneomdannelse eller anden større anlægs- og byggearbejde indhentes diverse tilladelser og
foretages lokalitetsundersøgelser. Det sker med udgangspunkt i planloven, der regulerer fremtidige
dispositioner og sætter nogle rammer for ejere og brugeres ændrede anvendelse af arealerne.
Planerne har en koordinerende funktion i forhold til anden lovgivning og planlægningen har en
afgørende betydning for beslutningstagerne på alle niveauer. Disse planer er dog kun retlig
forpligtende, såfremt de bliver konkretiseret i en lokalplan. 80
79 Gennemgangen af Byggesagsbehandling, herunder de forskellige beslutningsniveauer m.m. er skrevet med
udgangspunkt i Ellen Margrethe Basse & Kim Trenskows bog ”Havnearealer – håndbog om rettigheder og pligter”
80 ”Havnearealer – håndbog om rettigheder og pligter”, Ellen Margrethe Basse & Kim Trenskow, s. 15
58