Formål med rapporten

Før i tiden var drømmen om en husbåd ensbetydende noget lidt pioneragtigt og betød samtidig et
nødvendigt engagement i at være med til at bygge denne. For nogle gælder dette stadig og
mulighederne for det er da også stadig tilstede.
Men for mange andre er det selve drømmen om at bo på vandet mere end selvbyggeriet der trækker.
For disse er der i løbet af de sidste par år flere forskellige husbådsfirmaer, der har udviklet og kan
levere en fuldt færdigbygget og moderne husbåd, der i komfort ikke står tilbage for boligen på land.
I tillæg hertil skal køber ikke forholde sig til om hvorvidt husbåden lever op til de forskrifter for
husbådens skrog, der fornyelig er kommet som udkast fra Søfartsstyrelsen. Her vil det være det
enkelte husbådsfirma, der sørger for at få typegodkendt deres bundløsninger, så de lever op til den
fastsatte standard. 5
For huset og apteringen stiller sagen sig noget anderledes. Her er det Byggeloven
(Småhusreglementet 1998), hvis krav skal være indfriet og den bliver administreret decentralt, af
den enkelte kommune. Proceduren vil så normalt være at fremvise en dokumentation for en
liggeplads i en havn over for kommunen. Derefter vil det så være kommunens Bygge- og
Teknikforvaltning, der skal udstede bygge- og ibrugtagningstilladelse.
I valg af færdige husbåde tilbyder de forskellige husbådsfirmaer som regel flere forskellige
løsninger til såvel bund som hus. Ved en søgning af udbud kan købers umiddelbare indfaldsvinkel
være vidt forskellig – den kan være styret af ønsker til udseende/design, materialer, størrelse, typer
af bund m.m. Så følgende gennemgang er blot foretaget i en hensigtsmæssig rækkefølge, ikke udfra
at det reelt vil være den aktuelle for en potentiel husbådskøber.
Valg af bund eller skrog
For bunden kan der bl.a. vælges mellem en pram eller en flåde. Prammen vil ofte være bedre
udformet til transport, og kan dermed evt. være med til opfylde et ønske om at kunne flytte sin
bolig, f.eks. til feriebrug.
Ved valg af en pram, vil denne som regel være af stål. Den kræver en regelmæssig vedligeholdelse
med bl.a. udskiftning af zink anoder 6 . Søfartsstyrelsen kræver et obligatorisk og regelmæssigt
bundeftersyn mindst hvert 5 år, som eventuelt kan gøres med dykkere. Hvert 10 år kræves et
periodisk bundsyn, hvor båden skal på land. Overholdes vedligeholdelse og obligatoriske syn kan
levetiden sagtens være op til 100 år og mere. 7
En pram kan dog også være lavet af beton, hvor huset så er bygget ned i betonprammen. Det kan
eksempelvis være en betonkonstruktion med skibsform eller mere almindeligt en firkantet kasse.
Ved valg af en flåde vil det være muligt at vælge mellem en af stål eller beton.
En stålbund vedligeholdes og synes efter samme kriterier som en stålpram. Da en stålbund vejer
mindre end en betonbund har den en væsentlig lavere dybdegang og vil derfor egne sig bedre til
5 For bunden vil det være en af Søfartsstyrelsen autoriseret person, der fortager godkendelsen og ved en anerkendt
metode verificerer stabiliteten af den samlede konstruktion og udfærdiger en attest herpå som opbevares af ejeren.
Se bilag A for yderligere uddybning af love, regler og rammer for husbåde.
6 Zink anoder har i mange år været brugt til at beskytte stålskibe imod korrosion ved at sætte zinkklodser på dets skrog
under vandlinien. Herved nedbrydes zinken i stedet for stålet, hvilket også kaldes galvanisk tæring.
7 ”Notat vedrørende husbådes levetid”, s. 1, ved Skibs-inspektør og ingeniør Knud Wagner, Skibstegnestuen ApS
21