Formål med rapporten

Hvis man ønsker at placere husbåden i en havn, fremgår det direkte af Standardordensreglementet
for havne, at oplagte eller efterladte skibe ikke må anvendes til beboelse, og at husbåde kun må
placeres i havnen med havnemyndighedens forudgående tilladelse, jf. § 15, stk. 3, og § 25, litra i
Overtrædelse straffes med bøde, jf. Standardreglementets § 32, og havnelovens § 18, stk. 2.
Havnemyndigheden er i tilfælde af overtrædelser bl.a. berettiget til at lade skibet fjerne for ejerens
regning og risiko, jf. Standardreglementets § 3. Hertil kommer, at de ovennævnte regler i
kystbeskyttelses- og straffeloven også finder anvendelse på havnene.
Hvis
havnen vil give tilladelse til en varig placering af en husbåd i havnen, vil der oftest blive
indgået en vandareallejekontrakt, der ligner en almindelig lejekontrakt, hvorefter husbådsejeren
betaler en vandarealleje pr. m 2 vand, som husbåden benytter. Vandareallejen er en betaling for
havnens afståelse af rådighedsretten til vandarealet og for benyttelsen af havnens faciliteter. Det er i
havneloven lagt til grund, at havnene skal drives som erhvervsvirksomheder, og havnene er
utvivlsomt berettiget til udnytte havnenes vandareal forretningsmæssigt f.eks. ved udlejning mod
betaling. 63 Vandareallejekontrakter er som nævnt ikke omfattet af lejeloven, (jf. afsnittet
”Udlejning”), og parterne kan således frit fastsætte bestemmelser vedrørende bl.a. betaling og
opsigelse.
En
placering af en husbåd i de ferske vande, f.eks. i en sø, kræver derimod tilladelse fra de
tilstødende grundejere, der har ejendomsret til vandet. ikke
64 De pågældende ejere kan imidlertid
frit disponere over vandet, men er underlagt - ofte vidtgående - offentligretlige
rådighedsbegrænsninger, som der må tages hensyn til, (jf. afsnittet ”Udlejning”)
B.
Tilladelse til at benytte kajen og vejen
Det er ikke tilstrækkeligt, at ejeren af husbåden
har fået tilladelse til at benytte vandet. Ejeren af
husbåden skal også bruge et bolværk ("kajen") til fortøjning og et bagvedliggende landareal
("vejen") til færdsel, parkering, placering af postkasse, affaldscontainer m.v. Ligesom der bør
indgås en aftale vedrørende brugen af vandet, bør der også indgås en aftale vedrørende brugen af
kajen og vejen. Det er bl.a. vigtigt, at aftalerne er "parallelle", således at ejeren af husbåden f.eks.
kan råde over vandet, kajen og vejen i den samme periode, ligesom der bør gælde ensartede regler
vedrørende opsigelse. Eventuelle långivere bør desuden have adgang til at indtræde i alle tre aftaler,
hvis ejeren af husbåden misligholder låneaftalen. Oftest vil det være havnen/kommunen, der råder
over vandet, kajen og vejen, og det vil derfor kun være nødvendigt at indgå aftale med én part.
Hvis
havnen/kommunen ikke råder over vandet, kajen og vejen, bør havnen/kommunen sikre, at
ejeren af bolværket og ejeren af det bagvedliggende landareal også vil give tilladelse. Ligeledes bør
udlejeren af bolværker og/eller bagvedliggende landarealer sikre sig, at havnen vil give tilladelse til
placeringen af husbåden. Dem, der råder over henholdsvis vand, kaj og vej, skal med andre ord
være enige, før der kan placeres en husbåd på det pågældende sted. Hvis det ikke er muligt at opnå
enighed, kan husbåden ikke placeres det pågældende sted, medmindre kommunen erhverver de
nødvendige rettigheder ved ekspropriation.
Flere
havne har på bolværksstrækninger tinglyst såkaldte anløbsdeklarationer, der giver havnene ret
til at anvise skibe liggepladser ved de pågældende bolværksstrækninger. Det må imidlertid antages,
62
Bekendtgørelse nr. 355 af 12. maj 1997 om standardreglement for overholdelse af orden i danske havne med senere
ændring.
63
Forslag til lov om havne. Lovforslag nr. L 162.
64
K. Illum: Dansk Tingsret, 3. udg., 1976, side 35.
51
. 62