Formål med rapporten

Denne uklarhed kan have været en barriere for husbådenes udbredelse, og det er derfor blevet
vurderet, at der har været brug for at indkredse hvilken eksisterende lovgivning og regelsæt, der kan
besvare spørgsmålet – hvad er en husbåd?
I den juridiske teori opstilles der en række krav, der normalt skal være opfyldt for at en indretning
kan defineres som et skib. Indretningen skal kunne flyde og bevæge sig på eller gennem vandet og
indretningen skal have en vis størrelse. Derimod er der intet krav om, at båden skal kunne bevæge
sig ved egen kraft. Såvel ombyggede skibe og nybyggede husbåde kan leve op til disse kriterier, og
man kan derfor umiddelbart betragte en husbåd som et skib, hvilket blandt andet giver mulighed for
registrering i skibsregisteret og andre rettigheder som hører til skibe. 1
Søfartsloven varetager imidlertid helt andre hensyn end byggelovgivningen og giver ikke mulighed
for at sikre, at der er tale om tidssvarende boliger, ligesom husbåde ikke indgår i den almindelige
planlægning. Derfor har Erhvervs- og Boligstyrelsen samt Søfartsstyrelsen valgt at definere husbåde
funktionelt, således at det ikke kun er husbådenes skibsmæssige egenskaber, men også deres
bygningsmæssige udnyttelse, der har betydning. I et fælles notat fra Søfartsstyrelsen og Erhvervs og
Boligstyrelsen 2 defineres husbåde og flydende boliger således som indretninger, der anvendes til
beboelse på samme sted og som ikke er af rent forbigående karakter.
Denne definition omfatter:
• Husbåde og flydende boliger, som tidligere har været anvendt som skibe, og
• Husbåde og flydende boliger, som er bygget med henblik på at blive anvendt som stationære
flydende boliger, samt
• Husbåde og flydende boliger, som er forsynet med eget fremdriftsmiddel, men som
anvendes til beboelse, som ikke er af rent forbigående karakter. 3
Notatet omhandler kun flydende konstruktioner, der udnyttes til boligformål. Byggeloven omfatter
imidlertid alle ”transportable konstruktioner, som agtes gjort til genstand for bygningsmæssig
udnyttelse, der ikke er af rent forbigående karakter” 4 og sondrer således ikke mellem beboelse og
erhvervsmæssig udnyttelse. Man må derfor antage, at lignende forhold kan gøre sig gældende for
flydende konstruktioner og fast opankrede skibe, der udnyttes bygningsmæssigt til butik,
restauration, kontor e. lign., men Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen må forventes at
tage individuel stilling til sådanne ”erhvervsbåde”.
1
”Havne & Husbåde” okt. 2002, Bech-Bruun Dragsted, s.2 artiklen ”Husbåde – nyt liv i danske havne”, af advokat
Hanne Mølbeck, Bech-Bruun Dragsted.
2
”Notat om husbåde og flydende boliger”, februar 2003
3
”Notat om husbåde og flydende boliger”, februar 2003 - afsnittet ”Hvad forstås ved husbåde”
4 ibid.
9