Formål med rapporten

More documents

Recommendations

Info

Indholdet af kontrakten vil variere fra projekt til projekt, herunder være styret af de faktiske fysiske forhold i havneområdet, samt ikke mindst bygherrens og kommunens individuelle ønsker, krav og kompetencer. For kommunen vil der ofte være en begrænset mulighed for aktiv økonomisk støtte, men en sådan kan evt. udmønte sig i lave priser ved salg af landarealer i det aktuelle område, ved fordelagtige lejevilkår af området eller ved deltagelse i udbygning af den nødvendige infrastruktur m.m. Som minimum vil kommunen som regel sikre sig et indtægtsgrundlag, der er nok til at dække den fremtidige vedligeholdelse af havneområdet. Husbåde skal hverken betale ejendomsskat eller ejendomsværdiskat og er dermed ikke en indtægtskilde på linie med boliger på land. På det grundlag vil en lejeaftale kunne sikre disse tabte indtægter til kommunen. Et andet område kommunen kan stille krav til er selve det konkrete projektforslag, så den faktiske udformning og placering lever op til de af kommunen fremsatte ønsker og krav hvad angår økonomi, kvalitet og arkitektur. For sidstnævnte ikke mindst at bebyggelsen indgår som et kvalitativt supplement til det samlede havneområde. Også i forhold til infrastruktur og de nødvendige tilkoblinger for husbådene kan kommunen have nogle krav der skal indfries. Det kan eksempelvis være ønske om anvendelse af bestemte tekniske løsninger og krav om tilslutningspligt til f.eks. fjernvarme. Arkitekt Palle Thjellesen mener, at det må antages, at såfremt der i et potentielt husbåde område forefindes kollektiv forsyningsnet, gælder pligten for tilslutning også husbåde. Og at man næppe kan forestille sig, at en leverandør vil få held med at nægte en husbåd tilslutning, såfremt regler og bestemmelser for tilslutningen i øvrigt er overholdt. Husbåde skal ifølge Palle Thjellesen betragtes på lige fod med andre aftagere på forsyningsnettet. For at sikre at den fremtidige drift og økonomi er baseret på nogle saglige og forsvarlige rammer, bør kommunen også deltage i udformningen af de vedtægter der skal gælde for husbådene. Er der tale om et lille antal husbåde kan kommunen/havnen selv stå for udformning af lejekontrakt og udlejningen til den enkelte husbådsbeboer. Ved flere husbåde vil dette som regel blive administreret af et husbådelav, der kan være organiseret som andelsforening eller ejerforening alt efter hvilken boligform, der vælges for hele husbåds enklaven. Offentligretlige rådighedsbegrænsninger Byggesagsbehandling m.m. 79 Inden kommunen kan give anlægs- og byggetilladelse til etablering af et konkret husbådsprojekt er der forskellige forhold kommunen skal tage højde for. Der skal i forbindelse med havneomdannelse eller anden større anlægs- og byggearbejde indhentes diverse tilladelser og foretages lokalitetsundersøgelser. Det sker med udgangspunkt i planloven, der regulerer fremtidige dispositioner og sætter nogle rammer for ejere og brugeres ændrede anvendelse af arealerne. Planerne har en koordinerende funktion i forhold til anden lovgivning og planlægningen har en afgørende betydning for beslutningstagerne på alle niveauer. Disse planer er dog kun retlig forpligtende, såfremt de bliver konkretiseret i en lokalplan. 80 79 Gennemgangen af Byggesagsbehandling, herunder de forskellige beslutningsniveauer m.m. er skrevet med udgangspunkt i Ellen Margrethe Basse & Kim Trenskows bog ”Havnearealer – håndbog om rettigheder og pligter” 80 ”Havnearealer – håndbog om rettigheder og pligter”, Ellen Margrethe Basse & Kim Trenskow, s. 15 58
Her har kommunalbestyrelsen beslutningsgrundlaget i forhold til de fleste love, men kan for at sikre at loven overholdes skulle rette henvendelse til / involvere flere forskellige myndigheder på flere forskellige niveauer, fra EU-niveau, Stats-niveau til Amts-niveau. EU-niveau Herfra er fastsat, at de fremtidige lokalplaner eller masterplaner for havnene skal underkastes en såkaldt SMV-vurdering (strategisk miljøkonsekvensvurdering) omkring den samlede miljøeffekt og sårbarhed i det pågældende område over en lang årrække. Disse regler minder om de VVMvurderinger, der allerede er indført herhjemme, men som ikke tager højde for en samlet langtidsvurdering. ( jvf. senere afsnit ”Nødvendige tilladelser”). SMV-reglerne skal gennemføres i Danmark senest 21/7 2004. Andre bestemmelser om udviklingsmuligheder for havneomdannelser kan være vandramme-, vandkvalitets-, fuglebeskyttelses- og habitatregler udstukket af EU. Stats-niveau Det nationale omfatter love og bekendtgørelser, landsplandirektiver, standardreglementer m.m. Amts-niveau Omfatter regionplanlægningen med VVM-redegørelser. Denne angiver de overordnede rammer for, hvordan regionens arealer skal anvendes, herunder de strategier der er mulige netop i det aktuelle område. Der er indført nationale regler om miljøkonsekvensvurdering (VVM), der som nævnt minder om EU’s SMV-direktiv. Inden påbegyndelsen af større bygge- og anlægsarbejder, som vil kunne have miljømæssig effekt på miljøet, kræves der forudgående inddragelse af andre myndigheder og borgere i beslutningsprocessen. Et projekt er større hvis det på grundlag af størrelse, placering eller funktion vil at virke dominerende i det pågældende miljø, herunder havnemiljø 81 . Der kan ikke på amtsniveau blive tale om indblanding i den detaljerede byudvikling, herunder den detaljerede udvikling af havnearealerne. Kommunalt-niveau Omfatter kommuneplaner, lokal- og masterplaner, byggetilladelser, havneejerbeslutninger, affaldsregulativer m.v. Kommuneplanerne skal fremover kunne fastsætte en tidsmæssig rækkefølge, hvor udbygningen af nye byområder eller ombygningen af ældre områder skal baseres på en hensigtsmæssig planlægning. Kommuneplanen indeholder altså en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle rammer for hvad lokalplaner i de enkelte områder i kommunen kan indeholde. Lokalplaner i henhold til husbåde Ifølge Planloven kan en lokalplan fastsætte, ”hvor mange husbåde, der accepteres inden for et afgrænset vandareal, herunder om de accepteres i grupper, og hvor mange grupper, der accepteres. I relation til husbåde og boliger kan der fastlægges bestemmelser om helårsanvendelse. 81 VVM-direktivet: 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. 59
Page 1 and 2:
”Vidensværktøj for interessente
Page 3 and 4:
De økonomiske realiteter er størr
Page 5 and 6:
9 LITTERATURLISTE .................
Page 7 and 8: Indledning Baggrund Mange af havnen
Page 9 and 10: Denne uklarhed kan have været en b
Page 11 and 12: til at have deres folkeregisteradre
Page 13 and 14: Skal man understrege en vigtig "par
Page 15 and 16: Fremtidige flydebolig-kvarterer vil
Page 17 and 18: Inspiration for udseendet af nybygg
Page 19 and 20: Videnskabelig research og analyse e
Page 21 and 22: Før i tiden var drømmen om en hus
Page 23 and 24: vil dog som udgangspunkt altid skul
Page 25 and 26: positiv stabilitet og derved holder
Page 27 and 28: enovationsordning, hvor affaldscont
Page 29 and 30: samme fysiske forhold sætte nogle
Page 31 and 32: fleste husstande vil gerne bo i næ
Page 33 and 34: tætte kontakt med naturen”. Det
Page 35 and 36: Det retlige grundlag for bådlavet
Page 37 and 38: Daglig drift Af Niels Christian Nie
Page 39 and 40: arbejdet og eventuelt en vedligehol
Page 41 and 42: • lov om erhvervelse af fast ejen
Page 43 and 44: • Husbådsejerens rettigheder og
Page 45 and 46: Skibe Ejerforhold Pant Skibsregistr
Page 47 and 48: husbåde, der anvendes erhvervsmæs
Page 49 and 50: Moms Told- og Skattestyrelsen er de
Page 51 and 52: Hvis man ønsker at placere husbåd
Page 53 and 54: Model A: Model B: HAVN HAVN 1. 2. 3
Page 55 and 56: 6 Projektering af og kommunal proce
Page 57: Valg af Projekt og tilbud I ønsker
Page 61 and 62: udvidelse derimod sker inden for ha
Page 63 and 64: vil kunne mødes med et påbud, uan
Page 65 and 66: Den nævnte "kystzonelov" medførte
Page 67 and 68: Kommunen/havnen bør endelig være
Page 69 and 70: hentet sin inspiration fra huset p
Page 71 and 72: med løbende mellemrum kræver et a
Page 73 and 74: udenlandske selskaber at købe og u
Page 75 and 76: Der skal som udgangspunkt betales m
Page 77 and 78: Kommuner har arbejdet med flere for
Page 79 and 80: mens eventuelle landarealer tilknyt
Page 81 and 82: individuel vandareallejekontrakt di
Page 83 and 84: Perspektivering Der er ingen tvivl
Page 85 and 86: 9 Litteraturliste • ”Vejledning
Page 87: • VVM-direktivet: 85/337/EØF af
show all

Formål med rapporten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?