Formål med rapporten

lagerkapacitet, at dette kanalsystem længe har været underdimensioneret og umoderne og derfor
tidligt har mistet det meste af sin oprindelige funktion.
Med den store befolkningstæthed i det lille land, og et akut boligbehov til følge, har
husbådstraditionen og den alternative livsform, som forbindes med den, således tidligt haft gode
vilkår i Amsterdam. Så gode, at den så at sige har været til dels vildtvoksende, hvilket ind imellem
har resulteret i uheldige flydende misfostre. Færdes man langs kanalen Oude Schans i Amsterdam,
må man pludselig standse op, knibe sig selv i armen, og når chokket har fortaget sig lidt, spørge sig
selv: "Hvad bestiller et gulstens parcelhus med fladt paptag og modernistisk kassetagudhæng
monteret på en jernpram, anbragt lige neden for 1700 tals kanalhuse i et af verdens smukkeste og
mest homogene bygningsmiljøer"? Lignende og næsten lige så udsøgt en hån mod den Europæiske
kulturarv er set andre steder.
Noget taler for, at de fordomme denne nye boligkultur i Danmark kæmper imod, stammer fra
sådanne uheldige oplevelse. Det kan dog også iagttages, at bedsteborgerens fordomme spiller ind.
De opleves visse steder som nærmest reptile reflekser imod at få "plimsollerrak" til naboer.
I U.S.A. har moderne enklaver af husbåde været kendt længe. Det er ikke utænkeligt, at erfaringer
derfra er brugbare i Danmark.
Flydende boliger: - Arkitektur eller design?
I byggeriet har vi været vant til, at der eksisterede en dansk arkitekturtradition. - "Den Danske
funktionelle tradition" - og vedrørende brugsgenstande har man set en dansk designtradition
repræsenteret ved "Dansk møbeldesign".
I forbindelse med begrebet 'at bo på vandet' kan der opstå tvivl om definitionen af arkitektur kontra
design. På dette, som på visse andre områder er det er ikke altid klart, hvornår den ene eller den
anden betegnelse er mest korrekt. Diskussionen er højst aktuel, når talen er om flydende
indretninger.
Almindelig anset lovmæssighed for bygningsarkitektur rummer en vigtig "paragraf" som dikterer
stedbundet samspil af funktionel og æstetisk art med det miljø, hvor det pågældende stykke
arkitektur skal opføres. Lovmæssigheden for design betinger derimod, at en transportabel eller
selvtransporterende indretning til at rumme mennesker, skal kunne noget andet end den
grundmurede bygning.
Til eksempel er vi så vant til, at en personbil ses alle vide vegne, at det ikke falder os ind at begynde
at vurdere om den passer bedst i en bjergegn, i en skov, på en mark eller på byens stenbro. En bil er,
vurderet under en æstetisk vinkel mere eller mindre bevidst, designet til at kunne begå sig alle
vegne. Det er en veletableret tradition. Personbilens forgænger den hestetrukne karet besad samme
egenskab. Med skibe til forskellige formål forholder det sig almindeligvis på samme måde.
Der eksisterer altså en lovmæssighed for design, som på punkter er anderledes end lovmæssigheden
for arkitektur. Lovmæssigheden for design af transportable indretninger, skal anskues ud fra, at
netop den transportmæssige funktion har så stærk indflydelse på formen, at den så at sige giver
produktet dets æstetiske bæreevne. Jo dygtigere og mere præcist design på dette grundlag, - jo bedre
begår produktet sig også i skiftende omgivelser.
12