Formål med rapporten

More documents

Recommendations

Info

ådlavet skal stå for i det daglige. I den forbindelse bør det holdes for øje, at bådlavene kan tillægges ganske betydelige opgaver med hensyn til selve administrationen af det pågældende område, idet havnen/kommunen eller andre ejere kan vælge at give bådlavet vidtgående beføjelser til at administrere ”vandlejekontrakter”, fællesarealer med videre. Det kan derfor antages, at der ved stiftelsen af et bådlav kan være store fordele at hente for såvel ejere af området som af de enkelte husbåde. Aktørerne, herunder havne og kommuner, bør forud for opstart af et husbådsprojekt ofre tid og ressourcer på at få opbygget et bådlav, hvis retlige grundlag bør bestå af et godt og gennemtænkt sæt vedtægter. Advokat Torben Korsager, Seniorpartner hos de la Cour Advokaterne, Århus 36
Daglig drift Af Niels Christian Nielsen, Direktør, Altskib Naturens nærhed tiltrækker os, en ny og spændende livsstil trækker i os og et fællesskab med andre, der har truffet nogle af de samme valg som os selv, tiltrækker os. Nogle springer traditionelle rammer, hvilket har givet frihed, men i nogle tilfælde også ensomhed. Måske derfor etableres der i disse år mange øko-landsbyer, olde-koller og andelsboligforeninger med større et fællesskab end der ellers har været kotyme. Nogle husbådsenklaver vil måske i struktur ligne en andelsboligforening, et sommerhuskvarter, en ejerforening på en villavej eller andre igen en øko-landsby,. Fælles for dem alle vil være, at beboerne vil have stor interesse i at løse problemer i en fælles struktur, en forening, som jeg her vælger at kalde husbådslavet. Uagtet hvor stor en del ønsket om fællesskab spiller i valget om at bo på en husbåd, er der ting som bedst løses af beboerne i en husbådsenklave i fællesskab. Det er lige fra at kigge over på nabobådens trosser for lige at checke dem, som man nu gør i en havn, til at købe forsikring i fællesskab til en fordelagtig pris. At være i en havn eller at have med både at gøre forpligtiger helt naturligt til at hjælpe hinanden, fordi alle ved, at der kan komme situationer, hvor naturkræfterne udfordrer os på liv og lemmer. Den naturlige omtanke og behjælpelighed er nærmest en livsbetingelse, når man har med søen at gøre, en god basis for godt naboskab. I de tilfælde, hvor der ikke er beboere til stede hele tiden, er det en rigtig god idé at have en aftale med havnefogeden eller andre på havnen om at tilse både og broer i ekstreme vejrforhold. Det er min erfaring at havnemyndigheder er meget villige til at indgå en aftale omkring opsyn, snerydning og alle de mange ting, som de er vant til at tage sig af i forhold til skibe, der ligger i deres havn. Ja, jeg har næsten oplevet en lettelse over at husbådslavet ønskede sig et tæt samarbejde, og ikke ønsker at etablere sig ”uden om det vi kender.” Hvis husbådene ikke kan lægge an til eksisterende moler, vil det være en fordel, at husbådslavet i fællesskab ejer de fælles anlæg: broer, skure, parkering og hvad der ellers vil være en del af enklaven. For at kunne regulere enklaven i forhold til andre interessenter på havnen, kan man gøre det til et krav at en husbådsbeboer skal være medlem af husbådslavet. Husbådslavets vedtægter kan så inkludere: • en husorden – der sikrer at husbådsbeboerne ikke er til gene. • krav om forsikring – der som minimum bør inkludere ansvarsforsikring, vragfjernelse og som gerne må inkludere de almindelige husstandsforsikringer og en kasko forsikring (hvilket vil være et krav, hvis båden skal finansieres) • vedligeholdskrav – først og fremmest for at undgå alvorlige skader, men også for at husbådsenklaven fremstår pæn og ordentlig • regulere forholdet til udlejer De rent administrative opgaver som betalinger, opkrævning af husleje, forhandling og opsyn med vedligeholdet af broer, både og landanlæg lettes som sagt ved at organisere et lav. Der vil kunne udøves selvjustits i forhold til bådenes udseende og vedligehold, så hele enklaven fremstår pæn og vel vedligeholdt og derved sparer hinanden for en masse tid: forsikring, forhandlinger med udlejer 37
Page 1 and 2: ”Vidensværktøj for interessente
Page 3 and 4: De økonomiske realiteter er størr
Page 5 and 6: 9 LITTERATURLISTE .................
Page 7 and 8: Indledning Baggrund Mange af havnen
Page 9 and 10: Denne uklarhed kan have været en b
Page 11 and 12: til at have deres folkeregisteradre
Page 13 and 14: Skal man understrege en vigtig "par
Page 15 and 16: Fremtidige flydebolig-kvarterer vil
Page 17 and 18: Inspiration for udseendet af nybygg
Page 19 and 20: Videnskabelig research og analyse e
Page 21 and 22: Før i tiden var drømmen om en hus
Page 23 and 24: vil dog som udgangspunkt altid skul
Page 25 and 26: positiv stabilitet og derved holder
Page 27 and 28: enovationsordning, hvor affaldscont
Page 29 and 30: samme fysiske forhold sætte nogle
Page 31 and 32: fleste husstande vil gerne bo i næ
Page 33 and 34: tætte kontakt med naturen”. Det
Page 35: Det retlige grundlag for bådlavet
Page 39 and 40: arbejdet og eventuelt en vedligehol
Page 41 and 42: • lov om erhvervelse af fast ejen
Page 43 and 44: • Husbådsejerens rettigheder og
Page 45 and 46: Skibe Ejerforhold Pant Skibsregistr
Page 47 and 48: husbåde, der anvendes erhvervsmæs
Page 49 and 50: Moms Told- og Skattestyrelsen er de
Page 51 and 52: Hvis man ønsker at placere husbåd
Page 53 and 54: Model A: Model B: HAVN HAVN 1. 2. 3
Page 55 and 56: 6 Projektering af og kommunal proce
Page 57 and 58: Valg af Projekt og tilbud I ønsker
Page 59 and 60: Her har kommunalbestyrelsen beslutn
Page 61 and 62: udvidelse derimod sker inden for ha
Page 63 and 64: vil kunne mødes med et påbud, uan
Page 65 and 66: Den nævnte "kystzonelov" medførte
Page 67 and 68: Kommunen/havnen bør endelig være
Page 69 and 70: hentet sin inspiration fra huset p
Page 71 and 72: med løbende mellemrum kræver et a
Page 73 and 74: udenlandske selskaber at købe og u
Page 75 and 76: Der skal som udgangspunkt betales m
Page 77 and 78: Kommuner har arbejdet med flere for
Page 79 and 80: mens eventuelle landarealer tilknyt
Page 81 and 82: individuel vandareallejekontrakt di
Page 83 and 84: Perspektivering Der er ingen tvivl
Page 85 and 86: 9 Litteraturliste • ”Vejledning
Page 87:
• VVM-direktivet: 85/337/EØF af
show all

Formål med rapporten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?