Formål med rapporten

og f.eks. vedligehold kan købes i fællesskab. Det er derudover nødvendigt, at de fælles anlæg
(broer, skure på land, parkeringspladser etc.) ejes og administreres af bådelavet. I nogle bådelav vil
man vælge at påtage sig vedligeholdet selv, i andre at købe sig til dette lokalt og af firmaer, der
specialiserer sig i dette. De skibsmæssige vedligehold vil man med fordel kunne købe sig til.
Det vil også være nødvendigt at regulere handel med bådepladserne i foreningens regi, specielt hvis
det er et ønske at regulere værdiansættelsen af pladserne. Med andre kan det være en stor fordel, at
man i foreningen regulere ind- og udflytning og tager stilling til, hvilke både man ønsker at have
liggende i foreningen.
Følgende er specifikke vedligeholdelsesområder for en husbåd som adskiller sig fra en landbaseret
bolig:
1. Tilslutning til land. Det er vand, strøm, kloak, eventuelle kabel tv og Internet tilslutninger.
Disse vil være udsatte både i forhold til frost og slid, når båden bevæger sig. Det betyder, at
det er nødvendigt at isolere og opvarme rørene med elvarme. Disse tilslutninger vil kræve
jævnligt eftersyn. Det er værd at overveje, i hvor grad man ønsker sin husbåd skal være
selvforsynende, altså f.eks. med en buffer kloaktank, en generator og eventuelt en vandtank.
Disse anordninger vil give større muligheder for placering af husbåden, men også være
fordyrende og kræve yderligere vedligehold.
2. Vedligehold af skrog. Et betonskrog vil kræve et minimalt vedligehold, men er til gengæld
mere følsom overfor påsejlning, kollision og kontakt med kajanlæg. Et stål skrog vil kræve
et årlig vedligeholdelses check, hvor maling, zinkanoder og eventuelle skader tilses. Det er
vigtigt, at man foretager regelmæssig eftersyn af skroget og tanke. Søfartsstyrelsen kræver,
at der foretages et femårigt syn af skroget, eventuelt ved en indvendig gennemgang
kombineret med et dykkereftersyn. Hver tiende år kræver Søfartsstyrelsen, at der laves et
bundsyn på land. Hvis man har fået en tiårig garanti på bund og dens behandling, hvilket er
realistisk, kan bundsynet kombineres med maling og eventuel reparation. Der vil desuden
være behov for jævnligt at foretage eftersyn og reparationsmaling af stålskroget over
vandlinien.
3. Ydre beklædning og terrasser. På grund af salt og vand er materialevalg til ydre beklædning
og terrasser af afgørende betydning. Der findes materialer som er bedre egnede end andre
(forskellige ædle træsorter, ceder, lærk, metal og kunststof beklædninger). Det vil dog altid
være mere vedligehold og behov for overfladebehandling af det ydre på et skib, end der er
på land.
4. Lænse pumper. Alle skibe skal være forsynet med lænsepumper. Pumperne skal starte
automatisk, hvis der står vand i bunden af båden. Vandet kan stamme fra kondens, et utæt
vandrør eller fordi båden er læk. Der er meget vigtigt man regelmæssigt checker, at ens
lænse pumper fungerer, ved at aktivere den automatiske startmekanisme.
5. VVS installationer. Kloakvandet på en husbåd skal kværnes, for at kunne blive pumpet i
land, hvilket betyder, at man skal være forsigtig med hvad man putter i afløbene, et
cigaretskod kan ødelægge en pumpe. Det kan være fornuftigt med en eller anden form for
back-up på sit system, enten ved at have en ekstra pumpe, eller ved at have to pumper på det
samme system. En god ide er at have en opsamlingstank, som også kan tømmes af en
slamsuger.
Fortøjning, landgange og broer. Fortøjning skal checkes regelmæssigt, i nogle tilfælde dagligt,
afhængigt af hvilket system man vælger. Landgange vil altid være meget udsatte på grund af
vandets bevægelser, så de skal efterses nogle gange om året, og justeres når det er nødvendigt. Det
er fornuftigt at få broer leveret af et firma, der specialiserer sig i havnebyggeri, og få en garanti på
38