Formål med rapporten

More documents

Recommendations

Info

at placeringen af en husbåd i langt de fleste tilfælde vil være en så ekstensiv udnyttelse af bolværksstrækningen, at placeringen - uanset den tinglyste anløbsdeklarationen - kræver særskilt aftale med bolværksejeren, jf. ovenfor. En ejer af en husbåd kan ikke sikre sin ret til at placere husbåden på vandarealet ved tinglysning, som det f.eks. er tilfældet med almindelige lejekontrakter. Her må ejeren stole på, at havnen/kommunen ikke indgår aftaler, der strider mod husbådsejerens rettigheder. Ejerens ret til at råde over bolværket og det bagvedliggende landareal er derimod en rettighed over fast ejendom i lighed med en lejekontrakt. Det vil sige, at rettigheden kan og bør tinglyses, for derved at opnå gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning, jf. tinglysningslovens § 1, stk. 1. 65 Offentligretlige rådighedsbegrænsninger Selvom ejeren af husbåden har fået tilladelse til at benytte vand, kaj og vej, kan der som nævnt være offentligretlige rådighedsbegrænsninger - beskyttelseslinier, fredninger m.v. - der alligevel begrænser mulighederne for placeringen af husbåden. I relation til sådanne offentligretlige rådighedsbegrænsninger må det lægges til grund, at den enkelte kommune i byggesagsbehandlingen, jf. pkt. 7, påser, at byggeloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i byggeloven, overholdes, jf. byggelovens § 16 A, stk. 1. Det fremgår tillige af bygningsreglementerne, at kommunen - inden der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelser - skal undersøge, om byggearbejdet er i strid med bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. Den vejledning, der er knyttet til bygningsreglementerne, indeholder nærmere bestemmelser om kommunernes lovgennemgang. f vil købe 66 Hvis husbådsejeren har fået byggetilladelse, bør husbådsejeren med andre ord kunne indrette sig i tillid til, at placeringen a husbåden ikke er i strid med sådanne offentligretlige rådighedsbegrænsninger. Hvis man en husbåd, der skal placeres på en bestemt liggeplads, bør man sikre sig, at kommunen vil give tilladelse. Den juridiske gennemførelse af et husbådsprojekt Det primære for ejeren af en husbåd må være at sikre sig en liggeplads. Husbåden har en meget begrænset værdi som bolig, hvis man ikke har noget sted at placere den. Den havn/kommune, der gerne vil placere husbåde i den lokale havn, bør derimod overveje, hvordan et husbådsprojektet skal gennemføres i juridisk henseende, herunder hvordan husbådsområdet skal administreres fremover. Der er som nævnt ikke nogen, der har ejendomsret til søterritoriet, og havnen/kommunen kan derfor ikke sælge et vandareal med henblik på placeringen af husbåde. Hvis der er tale om vandarealer i en havn, er det havnen, der har brugsretten til vandarealerne, (jf. afsnittet ”Tilladelse til at benytte vandet”), og havnen kan i stedet indgå vandareallejekontrakter, hvorved ejerne af husbådene opnår en brugsret til vandarealet. Havnen/kommunen kan vælge at indgå vandareallejekontrakt med hver enkelt husbådsejer (model A) eller indgå én vandareallejekontrakt med et husbådlaug, der stiftes til dette formål (model B). Det er herefter husbådelavet, der indgår vandareallejekontrakter med de enkelte husbådsejere . 65 Lbkg. nr. 622 af 15.9.1986 om tinglysning med senere ændringer. 66 Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 130 af 31. juli 1995 om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager. 52
Model A: Model B: HAVN HAVN 1. 2. 3. 4. HUSBÅDELAUG 1. 2. 3. 4. Model A egner sig bedst til havne/kommuner, hvor der kun skal placeres et begrænset antal husbåde, og/eller havne/kommuner, der selv ønsker at administrere vandareallejekontrakterne. Der vil formentlig navnlig i begyndelsen være en vis administration forbundet med model A, men havnen/kommunen bevarer også en særlig kontrol med husbådsområdet. Hvis havnen/kommunen vælger model A, skal der udarbejdes en standardvandareallejekontrakt, som havnen kan benytte ved udlejning til de enkelte ejere af husbådene. Der vil være tale om en udvidet vandareallejekontrakt, fordi der i selve vandareallejekontrakten skal tages højde for en række af de forhold, der ellers kunne reguleres i vedtægterne for husbådelavet, jf. nedenfor. Derudover kan havnen/kommunen udarbejde et husbådereglement (en slags husorden), der regulerer forhold som f.eks. husdyrhold, benyttelse af fællesarealer m.v. Model B egner sig bedst til havne/kommuner, hvor der (eventuelt på sigt) skal placeres et større antal husbåde, og/eller havne/kommuner, der ikke ønsker at administrere vandareallejekontrakterne. I model B stiftes der et husbådelav, der bl.a. administrerer vandareallejekontrakterne, og som kan have et vist selvstyre. Hvis havnen/kommunen fortsat ønsker indsigt i og/eller kontrol med husbådsområdet kan dette sikres gennem udarbejdelsen af vedtægterne for husbådelavet. Hvis havnen/kommunen vælger model B skal der udarbejdes vedtægter for husbådelavet, en vandareallejekontrakt, hvorved havnen udlejer vandarealet til husbådelavet, samt en standardvandareallejekontrakt, som husbådelavet kan/skal benytte ved udlejning til de enkelte husbådsejere. Derudover kan havnen/kommunen udarbejde et husbådereglement (en slags husorden), der regulerer forhold som f.eks. husdyrhold, benyttelse af fællesarealer m.v. Hvis husbådelavet skal eje de eventuelle faste anlæg, der etableres til brug for husbådene, kommer husbådelavet til at minde om en andelsforening, hvor medlemmerne mod betaling af et indskud får en andel i foreningens formue. Skal husbådelavet alene varetage opgaver som f.eks. ren- og vedligeholdelse minder husbådelavet mere om en ejerforening, hvor medlemmerne alene betaler en løbende ydelse. 53
Page 1 and 2: ”Vidensværktøj for interessente
Page 3 and 4: De økonomiske realiteter er størr
Page 5 and 6: 9 LITTERATURLISTE .................
Page 7 and 8: Indledning Baggrund Mange af havnen
Page 9 and 10: Denne uklarhed kan have været en b
Page 11 and 12: til at have deres folkeregisteradre
Page 13 and 14: Skal man understrege en vigtig "par
Page 15 and 16: Fremtidige flydebolig-kvarterer vil
Page 17 and 18: Inspiration for udseendet af nybygg
Page 19 and 20: Videnskabelig research og analyse e
Page 21 and 22: Før i tiden var drømmen om en hus
Page 23 and 24: vil dog som udgangspunkt altid skul
Page 25 and 26: positiv stabilitet og derved holder
Page 27 and 28: enovationsordning, hvor affaldscont
Page 29 and 30: samme fysiske forhold sætte nogle
Page 31 and 32: fleste husstande vil gerne bo i næ
Page 33 and 34: tætte kontakt med naturen”. Det
Page 35 and 36: Det retlige grundlag for bådlavet
Page 37 and 38: Daglig drift Af Niels Christian Nie
Page 39 and 40: arbejdet og eventuelt en vedligehol
Page 41 and 42: • lov om erhvervelse af fast ejen
Page 43 and 44: • Husbådsejerens rettigheder og
Page 45 and 46: Skibe Ejerforhold Pant Skibsregistr
Page 47 and 48: husbåde, der anvendes erhvervsmæs
Page 49 and 50: Moms Told- og Skattestyrelsen er de
Page 51: Hvis man ønsker at placere husbåd
Page 55 and 56: 6 Projektering af og kommunal proce
Page 57 and 58: Valg af Projekt og tilbud I ønsker
Page 59 and 60: Her har kommunalbestyrelsen beslutn
Page 61 and 62: udvidelse derimod sker inden for ha
Page 63 and 64: vil kunne mødes med et påbud, uan
Page 65 and 66: Den nævnte "kystzonelov" medførte
Page 67 and 68: Kommunen/havnen bør endelig være
Page 69 and 70: hentet sin inspiration fra huset p
Page 71 and 72: med løbende mellemrum kræver et a
Page 73 and 74: udenlandske selskaber at købe og u
Page 75 and 76: Der skal som udgangspunkt betales m
Page 77 and 78: Kommuner har arbejdet med flere for
Page 79 and 80: mens eventuelle landarealer tilknyt
Page 81 and 82: individuel vandareallejekontrakt di
Page 83 and 84: Perspektivering Der er ingen tvivl
Page 85 and 86: 9 Litteraturliste • ”Vejledning
Page 87: • VVM-direktivet: 85/337/EØF af

Formål med rapporten

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?