Formål med rapporten

6 Projektering af og kommunal procedure ved husbådsprojekter
Af Cand. Comm. Frederik Valmin og Arkitekt Palle Thjellesen
Landets havne
Som nævnt er interessen for husbåde steget gennem de senere år. Denne interesse gælder såvel for
den individuelle køber som for kommuner, developere og andre, der kan se et nyt potentiale i denne
boligform.
For den individuelle køber handler det om selve husbåden, den alternative boligform og ikke mindst
beliggenhed. Fokus er primært på den enkelte husbåd, der skal udgøre den fremtidige bolig, men
ønsket om en god beliggenhed er også et væsentligt kriterium. Og her viser resultatet fra det
udsendte spørgeskema til folk på venteliste til plads i Københavns Havn ( jvf. afsnit 3 ) at der er et
udbredt ønske om tilstedeværelsen af andre husbåde med varierende udseende. Der er altså
tilsyneladende en interesse fra køber om at indgå i et slags ”community” eller fællesskab med andre
husbådsbeboere. Dette lægger op til en udvikling i retning af etablering af deciderede
husbådsenklaver eller kvarterer.
Denne interesse i husbådsenklaver fra køber kan være et incitament hos andre interessenter i
husbåde. Her ikke mindst de mange kommuner rundt om i landet, der har én eller flere havne eller
egnede søer beliggende i deres område.
Samlet er der ca. 461 havne i Danmark 67 , som spænder fra helt små lokale læmoler til meget store
havne, der dækker et stort areal. Det er selvklart ikke alle havne, der er lige egnede sig til placering
af husbåde. Nogle havne vil være for små, mens andre i forvejen har funktioner, hvis udnyttelse af
havnen ikke nødvendigvis levner plads til placering af husbåde. Eksempelvis anvendes ca. 129
havne til egentlig havneerhverv, herunder som trafikhavne, fiskerihavne og færgehavne. Derudover
er der et stort antal lystbådehavne og endelig diverse havne, der falder uden for ovenstående
kategorier. 68
Havnene er hhv. privat- kommunalt- eller statsejede. Med havneloven fra 1999, er der sket en
opdeling af de kommunale havne i hhv. kommunalt styrede havne, kommunale selvstyrehavne og
helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskaber, der driver havnen. 69 Drift og styring er forskellig
fra de tre typer og er konstrueret udfra et ønske om at styrke de danske havnes muligheder som
erhvervshavne på det internationale marked for godstransport. 70 Groft sagt lægger opdelingen op til
en fordeling af de forskellig havne udfra deres erhvervsmæssige omsætning.
Således kan en havn skifte fra at være kommunal havn til kommunal selvstyrehavn ved en øget
omsætning og endelig til et egentlig aktieselskab, drevet som selvstændig virksomhed på
almindelige markedsvilkår. For den kommunale selvstyrehavn gælder dette også den anden vej,
67 ”Søkortområdet” Kort & Matrikelstyrelsen
68 ”Danmarks Statistik, år 2000
69 Havneloven Lov nr. 326 af 28. maj 1999, §6
70 Havnearealer – Et juridisk og strategisk overblik, s.6, Ellen Margrethe Basse, fra oplægget til konferencen
”Fremtidens Havne” afholdt 23. oktober 2002 i Århus
55