Formål med rapporten

edere planlægningsmæssig sammenhæng. Nogle foranstaltninger vil alene i kraft af størrelsen
udløse lokalplanpligt, mens andre - selv om de isoleret set ikke er store - kan udløse lokalplanpligt
på grund af deres indvirkning på omgivelserne, f.eks. ved placering i "sårbare" områder som
bevaringsområder eller rekreative områder. Under alle omstændigheder vil det ofte ved lidt større
husbådsprojekter være hensigtsmæssigt at gennemføre en lokalplan. En undtagelse kan gøres, hvis
et begrænset antal husbåde skal placeres i en eksisterende havn, eventuelt hvor de faste anlæg, der
skal benyttes til husbådenes fortøjning, allerede forefindes.
Men med et udkast fra Landsplanafdelingen under Miljøministriet den 22. juli 2004 - Udkast til
”Vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse”
(udarbejdet af Skov- og
Naturstyrelsen i samarbejde med Trafikministeriet) er der lagt op til at der altid skal udarbejdes
lokalplan for husbåde, der anvendes til helårsbeboelse i kystnære byzonehavne. Selvom udkastet
alene omfatter husbåde til helårsbeboelse, fremgår det at vejledningens endelige udgave også vil
vurdere forholde til sommerhusloven mv.
Ifølge arkitekt Palle Thjellesen er der i forlængelse af planlovsproblematikken med de manglende
erfaringer på husbådsområdet mange uafklarede spørgsmål, der først vil blive besvaret, når
udviklingen på området har givet et erfaringsgrundlag. Disse kan på sigt danne et bedre grundlag
for såvel behov som indhold i en given lokalplan indeholdende bestemmelser for husbåde. Hertil
skal dog tilføjes, at en egentlig facitliste ved etablering af husbådsområder nok ikke er mulig, da
forudsætningerne ved de enkelte projekter er for forskellige, såvel fysisk som lokalpolitisk. Men at
den fremtidige etablering af egentlige husbådskvarterer vil kræve gennemførelse ved hjælp af en
lokalplan er der vist ingen tvivl om, for kun ved en offentlig og åben debat, kan man sikre det
endelige resultat en kvalitativ og bæredygtig fremtid. For at få nogle erfaringer med etablering af
husbåde, kunne det i øvrigt være interessant, for en tidsbegrænset periode at afprøve udlægning af
husbåde. Det kunne eventuelt være med varierende typer, hvor det eksempelvis blev undersøgt
hvordan husbådene indgik i det aktuelle havnemiljø, om de valgte bådtyper levede op til
forestillingerne og om den eksisterende havneaktivitet kunne fungere side om side med husbådene.
Miljøretlige forhold
Når kommunen/havnen ønsker at omdanne ældre erhvervs- og havneområder til attraktive erhvervs-
og boligområder, herunder placere husbåde i havnen, kan der opstå nogle miljøretlige
problemstillinger, hvis der fortsat drives traditionel havnevirksomhed el.lign. i havnen.
I relation til støj er det i Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder" fastsat,
hvor meget den enkelte virksomhed må støje. Som eksempel må en virksomhed placeret i et
almindeligt industriområde støje 60 dB(A) hele døgnet målt i industriområdet, men således at støjen
fra virksomheden ikke overstiger 35 dB(A) om natten målt i den mest støjbelastende del af et
eventuelt boligområde i nærheden af industriområdet. På trods af, at støjgrænserne kun er
vejledende, har de fået en betydelig udbredelse, og der vil kun i særlige tilfælde accepteres
støjbidrag, der overskrider de vejledende grænseværdier.
Støjgrænserne håndhæves ved udstedelsen af virksomhedernes miljøgodkendelse eller ved påbud
efter miljøbeskyttelsesloven. 89 Der gælder ikke noget "først-til-mølle-princip", så en virksomhed,
der ikke overholder de vejledende grænseværdier i forhold til et senere tilkommet husbådsområde,
89 Lbkg. nr. 753 af 25.8.2001§ 42 om miljøbeskyttelse med senere ændringer.
62