Formål med rapporten

Husbådene er isoleret efter samme krav som almindelige huse på land og til opvarmning kan også
anvendes de gængse metoder, såsom oliefyr, brændeovn, evt. fjernvarme og andre. Tilslutninger til
telefon, TV/radio, Internet og El foregår via kabel, der føres gennem bro/kaj og kobles til det
almindelig landbaserede net. Dog kræver Søfartsstyrelsen at der bruges marinekabler til El.
Husbåden vil almindeligvis være tilkoblet det kommunale vandledningsnet, men kan alternativt
have vandtanke eller et drikkevandsrenseanlæg ombord. Til spildevand vil der sædvanligvis være
opsamlingstanke ombord. De kan så tømmes regelmæssigt af en slamsuger eller via pumpning /
vacuumsugning til et centralt anlæg på land, hvorfra det enten kan sendes videre til det kommunale
kloaknet eller blive bearbejdet i et lokalt minirenseanlæg. Endelig kan husbåden være udstyret med
eget minirenseanlæg, der dog aldrig må udlede direkte i vandet uden forudgående tilladelse fra
miljøkontrollen.
Kravene til sikkerhed for en husbåd er for huset baseret på Bygningsreglementet , hvor bl.a.
brandkrav dikterer brandhæmmende byggematerialer, en vis afstand til andre husbåde/bebyggelser
og sikre flugtveje fra husbåden. For selve båden stiller Søfartsstyrelsen krav om vandtæt
underopdeling til sikring mod kæntring og synkning foruden at der skal være vandstandsalarmer og
lænsepumper. Det skal være sikkert at færdes udendørs på husbåden med skridsikkert underlag og
rækværk til sikring mod at falde i vandet. Er uheldet ude skal der være en redningskrans med 30 m
line og eventuelt en lejder til at kravle op af vandet. Til fortøjning skal husbåden have anordninger,
såsom klamper eller beslag til en forsvarlig fortøjning. Selve fortøjningen skal være dimensioneret
stærkt nok til under alle forhold at holde husbåden inden for den tildelte havneplads. Her findes
forskellige løsninger.
Det er sjældent at det danske klima medfører overisning af vandet, men skulle det ske systemer med
luftbobler eller varmeslanger i stålskroget holde husbåden isfri.
Inden man flytter ind på en husbåd, er det nødvendigt med en liggeplads til denne. Hvordan båden
kommer til at ligge afhænger de fysiske forhold i havnen og af de krav den enkelte havn stiller. Her
kan husbåden eksempelvis ligge parallelt med, vinkelret på eller skråt fortøjet til kaj eller bro.
Uanset placering skal husbådens tilslutninger overholde Bygningsreglementet. For elektricitet må
dette ikke ske via stikkontakt men kræver direkte kabelføring fra kaj eller bro og for vand og
spildevande skal dette ske gennem fleksible og frostsikre slanger.
For faste broer kan tilslutningen føres under dæk, og for pontonbroer i dertil indrettede løbegange.
Da der stadig ikke er udviklet specifikke flydebroer til husbåde, er kravene til disse baseret på
reglerne for broer til lystbåde. Reglerne hører ind under Kystdirektoratet, men i havne er det den
lokale havnemyndighed, der er godkendende instans.
Husbådenes tilknytning til land vil som minimum være en affaldsordning. Ved større
husbådsprojekter vil der dog være behov for mere omfattende landbaserede faciliteter. Det kan være
skure til affaldscontainere, rensningsanlæg og fællesvaskeri, cykelskur og pulterkamre og ikke
mindst parkeringspladser og eventuelt parkanlæg med legeplads til børnene.
Samlet set er der altså flere muligheder i valg af husbåd. Valget vil så dels være styret af ens egne
ønsker, dels af de faktiske forhold den nødvendige liggeplads giver tilladelse til og mulighed for.
Ved valg af en nybygget husbåd, står denne i komfort på ingen måde tilbage i forhold til en bolig på
land og hertil burde diverse tilkoblinger ikke udgøre noget problem. Tilbage står så at husbåden
70