Formål med rapporten

at placeringen af en husbåd i langt de fleste tilfælde vil være en så ekstensiv udnyttelse af
bolværksstrækningen, at placeringen - uanset den tinglyste anløbsdeklarationen - kræver særskilt
aftale med bolværksejeren, jf. ovenfor.
En ejer af en husbåd kan ikke sikre sin ret til at placere husbåden på vandarealet ved tinglysning,
som
det f.eks. er tilfældet med almindelige lejekontrakter. Her må ejeren stole på, at
havnen/kommunen ikke indgår aftaler, der strider mod husbådsejerens rettigheder. Ejerens ret til at
råde over bolværket og det bagvedliggende landareal er derimod en rettighed over fast
ejendom i
lighed med en lejekontrakt. Det vil sige, at rettigheden kan og bør tinglyses, for derved at opnå
gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning, jf. tinglysningslovens § 1, stk. 1. 65
Offentligretlige rådighedsbegrænsninger
Selvom
ejeren af husbåden har fået tilladelse til at benytte vand, kaj og vej, kan der som nævnt være
offentligretlige rådighedsbegrænsninger - beskyttelseslinier,
fredninger m.v. - der alligevel
begrænser mulighederne for placeringen af husbåden.
I relation til sådanne offentligretlige rådighedsbegrænsninger
må det lægges til grund, at den enkelte
kommune
i byggesagsbehandlingen, jf. pkt. 7, påser, at byggeloven og de regler, der er fastsat med
hjemmel i byggeloven, overholdes, jf. byggelovens § 16 A, stk. 1. Det fremgår tillige af
bygningsreglementerne, at kommunen - inden der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelser -
skal undersøge, om byggearbejdet er i strid med bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven og
miljøbeskyttelsesloven. Den vejledning, der er knyttet til bygningsreglementerne, indeholder
nærmere bestemmelser om kommunernes lovgennemgang.
f
vil købe
66 Hvis husbådsejeren har fået
byggetilladelse, bør husbådsejeren med andre ord kunne indrette sig i tillid til, at placeringen a
husbåden ikke er i strid med sådanne offentligretlige rådighedsbegrænsninger. Hvis man
en husbåd, der skal placeres på en bestemt liggeplads, bør man sikre sig, at kommunen vil give
tilladelse.
Den juridiske
gennemførelse af et husbådsprojekt
Det
primære for ejeren af en husbåd må være at sikre sig en liggeplads. Husbåden har en meget
begrænset værdi som bolig, hvis man ikke har noget sted
at placere den.
Den havn/kommune, der gerne vil placere husbåde i den lokale havn, bør derimod overveje,
hvordan
et husbådsprojektet skal gennemføres i juridisk henseende, herunder hvordan
husbådsområdet skal administreres fremover.
Der er som nævnt ikke nogen, der har ejendomsret
til søterritoriet, og havnen/kommunen kan derfor
ikke
sælge et vandareal med henblik på placeringen af husbåde. Hvis der er tale om vandarealer i en
havn, er det havnen, der har brugsretten til vandarealerne, (jf. afsnittet ”Tilladelse til at benytte
vandet”), og havnen kan i stedet indgå vandareallejekontrakter, hvorved ejerne af husbådene opnår
en brugsret til vandarealet.
Havnen/kommunen kan vælge
at indgå vandareallejekontrakt med hver enkelt husbådsejer (model
A)
eller indgå én vandareallejekontrakt med et husbådlaug, der stiftes til dette formål (model B).
Det er herefter husbådelavet, der indgår vandareallejekontrakter med de enkelte husbådsejere .
65 Lbkg. nr. 622 af 15.9.1986 om tinglysning med senere ændringer.
66 Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 130 af 31. juli 1995 om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i
byggesager.
52