Formål med rapporten

Skal man understrege en vigtig "paragraf" i lovmæssigheden for design kunne det netop være
uafhængigheden af et givent sted og miljø, hvilket jo er i diametral modsætning til ovennævnte
regel for arkitektur. Det kan tjene til skærpelse af forståelsen af definitionerne af henholdsvis
arkitektur og design, at nævne, at der også er en fællesnævner. Både arkitektur og design er
afhængige af at udtrykke sig i den aktuelle tidsramme.
Under den for øjeblikket accelererende udvikling af brugbare husbåde har husbygningsarkitekter
markeret sig som de hurtigste til at tage udfordringen op. Det kan ikke undre, at mange af de
produkter, der præsenteres for offentligheden ligner huse, mere end de ligner skibe. Besvarelserne
af Københavns Havns arkitektkonkurrence efteråret 2001 om husbåde, blev ikke helt de nyskabende
maritimmodernistiske projekter, man kunne have håbet på. Det ville ellers fra en arkitekturhistorisk
vinkel have været interessant, hvis konkurrencedeltagerne stilmæssigt havde formået at anbringe "et
stærkt lysende fyr(skib) på den nye vandvej", som ikke var til at overse.
På den anden side efterlader konkurrencens beherskede resultat masser af rum til, at seriøse
designere og konstruktører kan springe på udviklingen og præge den med nytænkning.
Arkitektkonkurrencens påvirkning kan aflæses i en del af de projekter, der bringes til torvs. Man får
let den tanke, at man lige så godt kunne fylde havnebassinerne, hvor de er tænkt placeret, op, for så
at opføre grundmurede huse i stedet. Retfærdigvis skal det dog indskydes, at disse flydende huse,
deres udseende til trods, vil gynge for vind, vejr og forbipasserende skibes dønninger. Og vugges
man i søvn i elementets vold, kan det jo medvirke til at fjerne fornemmelsen af, at man opholder sig
i et grundmuret parcelhus med havudsigt.
Ganske vist vil nogle af de fremtidige boligflåder, som havnemiljøet kunne tænkes at blive forsynet
med, utvivlsomt blive påtrykt et postmodernistisk, arkitektonisk look måske af containerskib eller
dampskibsudseende eller måske endda fornemmelsen af tidligere tiders sejlførende fuldriggere og
andre overfladiske stilforklædninger.
Sådanne ikke helt ærligt indpakkede boliger kan i værste fald blive blandet med gule teglstens
parcelhuse som eksemplet fra Amsterdam, eller flydende, imiterede bondehuse med bindingsværk
og stråtag, eller Schweitserhytter med jord på taget. Kun fantasien eller manglen på samme vil sætte
grænser for, hvor brutalt, sentimentalt eller fjollet det kan gøres.
Så hvis vi om føje år mellem mærkelige, gyngende, broplads-krævende boligkulisser skal bevæge
os ud ad kilometervis af neonbelyste broer med stedsegrønne vækster i plantekummer af
trykimprægneret træ og klodsede grønlakerede affaldsindretninger, vil stilforklædning ikke kunne
skjule, at parcelhuskvarteret er stået til søs - eller "faldet i vandet" om man så må sige.
En anden side af det flydende parcelhuskvarter i sådan skikkelse kan være, at det ender stationært
og underlagt den samme økonomiske stavnsbundethed som det traditionelle parcelhuskvarter, hvor
det er forbundet med udgifter i hundrede tusind kroners størrelsen at sælge og købe nyt. - Lukrativt
for nogle, blot ikke for de, der ønsker at rykke teltpælene op.
Det kan muligvis med nogen fordel gøres til genstand for diskussion, om det er en brugbar metode
til at befordre veldesignede resultater, at diskutere og projektere flydende boliger under den
forudsætning, at de betragtes som mål for design af transportable boliger og ikke som mål for
udvikling af stationær arkitektur.
13