Formål med rapporten

Det skulle også synes muligt, på denne måde at transformere den umiskendelige maritime
orientering som potentielle husbådsbrugere tydeligvis signalerer til funktionelt og æstetisk
velbegrundede flydende boliger.
Under en kultursociologisk vinkel fornemmes det, at husbåden er i besiddelse af en vis samhørighed
med nomadens telt, sigøjnerens beboelsesvogn og flodskipperens hjem ombord på hans
transportpram. Alle tre eksempler er mobile indretninger, der signalerer en alternativ livsform og
qua deres mobilitet en vis kosmopolitisk indstilling i beboernes holdning til tilværelsen. Man
mærker, at der ikke er problemer med "pløjejord der klæber til træskoene". De tre eksempler er da
også boligformer, som er forbundet med romantiske forestillinger i den vestlige kultur, hvilket ikke
nødvendigvis behøver at være af det onde.
Man skal kun få generationer tilbage for at konstatere, at den vestlige kultur i sin oprindelse er en
bondekultur. Nye måder at bo på kan i den forbindelse ses som et af mange signaler, der viser at vi
ligger støt på kursen væk fra vore tipoldeforældres samfund.
Som det er antydet, er der en del, der taler for at fastholde husbådsmiljøet som udtryk for en
alternativ, maritimorienteret livsstil frem for at lade det udvikle sig til en ny version af det mere
"bondeagtige" parcelhuskvarter. Skal den oprindelige husbådslivsstil, som den kendes fra
Amsterdam, overleve må den fastholdes aktivt. Hvis det er en tanke, der er slagkraftig nok til at
vinde gehør hos det nye husbådsfolk, kunne man tænke sig, at det vil være en hjælp for disse som
potentielle brugere og de projekterende aktører at holde sig "samhørigheden" med nomaden,
sigøjneren og flodskipperfamilien for øje og dermed også tilhørsforholdet til disses respektive
boligformer.
Der er en umiddelbar funktionel fordel i, at en husbåd konstrueres og formgives med så ”tilpasse”
maritimfunktionelle egenskaber, at det er muligt uden risiko og de helt store omkostninger at
bugsere den fra den ene havn til den anden og fra den ene landsdel til den anden. Det er en reel
mulighed, der sætter det moderne fungerende menneske i stand til geografisk rokering af sin
boligbase. Med andre ord, der er en fordel ved at kunne "kaste fortøjningen" og billigt flytte sin
bolig, en fordel som er aktuel for de af samfundets grupper, som er indstillet på at flytte derhen,
hvor mulighederne findes. Bugseringsegnethed kan ses som et initiativ til fastholdelse af den frihed,
som man forbinder med denne boligform.
Indarbejdes bugseringsegnethed i et flydebolig-projekt, vil det få indflydelse på projektets
formgivning. Man kunne forestille sig, at projekteringsresultatet ville blive "lidt mere skib og lidt
mindre parcelhus". Dermed imødekommes brugerens efterspørgsel efter det maritime mere ærligt
end ved blot at forsyne en uflyttelig, flydende indretning med et par runde koøjer eller andre
maritime symboler. Meget tyder på, at som udviklingen forløber i øjeblikket, bliver det et krav som
potentielle husbådskøbere må stille til producenterne, for at give dem mulighed for at notere sig, at
bugseringsegnethed og andre maritime funktionelle egenskaber kan være en del af varens indhold.
Det kan forudses og er allerede længe planlagt flere steder, at flydeboliger af praktiske og
økonomiske grunde samles i miljøer med et hensigtsmæssigt antal enheder. Disse husbådsmiljøer
bliver i deres helhed en vigtig side af 'det at bo på vandet'. Hvad angår adgangsfaciliteter til et
boligkvarter af flydende indretninger, er funktionelle projektforslag endnu ikke udført og afprøvet i
fuld skala. Det stærkt begrænsede antal små enklaver af husbåde, der findes i Københavns havn,
bærer præg af at være anbragt efter de forhånden værende forhold.
14