Formål med rapporten

Der skal som udgangspunkt betales moms af alle varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i
landet, og en husbåd er derfor som udgangspunkt en momspligtig vare. En række varer og ydelser
er imidlertid fritaget for moms, herunder fast ejendom, men Told og Skattestyrelsen har i den
sammenhæng vurderet at en husbåd ikke kan opfattes som fast ejendom
Ifølge momslovens er salg og udlejning af skibe bortset fra lystfartøjer også fritaget for moms,
under forudsætning af at de anvendes til erhvervsmæssig sejlads. Her er det Told og
Skattestyrelsens opfattelse, at husbåde må anses for at være fartøjer, der ikke anvendes
erhvervsmæssigt som skibe, og dermed må sidestilles med den momsmæssige behandling af
lystfartøjer. Salg, udlejning, reparation og vedligeholdelse m.v. af flydende boliger er således
momspligtig efter momslovens almindelige regler.
Styrelsen har ligeledes vurderet, at den havneplads, som husbåden ligger på, skal anses for at være
en bådeplads, og at der ifølge fast praksis skal betales moms af pladsleje, herunder eventuelt
indskud eller deposita, der opkræves.
Afgørelserne fastslår at en husbåd/en flydende bolig - i momsmæssig/afskrivningsmæssig
henseende - har juridisk status som skib. Men hvor en husbåd er afskrivningsberettiget, hvis
husbåden anvendes "erhvervsmæssigt", er en flydende bolig ikke momsfritaget, da den flydende
bolig ikke anvendes til "erhvervsmæssig sejlads". Afgørelserne er således indbyrdes forenelige.
Tidligere kunne man kun have folkeregisteradresse et sted, under forudsætning af at bopælen lå fast.
Disse regler er imidlertid ændret i år 2000, så det nu er muligt at have folkeregisteradresse på en
husbåd, så længe husbåden har en fast liggeplads, eller at kommunen ikke er i tvivl om at adressen
er dér. Således er der intet, der hindrer at husbåden eksempelvis anvendes til feriebrug på en anden
placering.
Forudsætningen for at bo på en husbåd på vandet er at der er givet tilladelse til at anvende dette,
hvad enten det er i havet eller i en sø. En placering uden tilladelse kan i værste fald ende med bøde
eller fængsel. Uden for havne er det Kystdirektoratet, der skal give tilladelsen og i søer er det de
tilstødende grundejere. I havne er det derimod havnemyndigheden, der skal give tilladelsen. I alle
tilfælde kan der være offentligretlige regler (fredninger, beskyttelseslinier m.v.), der begrænser
mulighederne for placering. Gives der tilladelse til en længerevarende placering, hvad der vil være
naturligt i forbindelse med husbåde, vil der som regel blive indgået en vandareallejekontrakt, hvor
ejeren af husbåden betaler en fast leje pr. m 2 , der benyttes af husbåden. Denne leje dækker havnens
tab af råderet over vandarealet og for benyttelsen af havnens faciliteter.
Et andet væsentligt kriterium for at bo i en husbåd er at ejeren har fået tilladelse til at benytte kaj og
vej. Husbåden skal ligge fortøjet til en bro eller en kaj og der vil ligeledes være et behov for at
anvende et bagved liggende landareal til eksempelvis affaldscontainer, postkasse og eventuel
parkeringsplads. Det behøver ikke nødvendigvis at være den samme ejer af vand, kaj og vej, og er
det ikke det, er det vigtigt at have fået tilladelse fra alle parter og at lejevilkårene har ensrettede
regler i forhold til opsigelse. Ofte vil det dog være havnen/kommunen, der ejer de tre ”områder”, så
der kun skal indgås aftale med en part. Her kan og bør råderetten over kaj og vej tinglyses, da der er
tale om en rettighed over ”fast ejendom” i modsætning til vandarealet.
Selvom husbådsejeren har fået ovenstående tilladelser, kan der som nævnt være offentligretlige
rådighedsbegrænsninger, der begrænser mulighederne for placering af husbåden. Her er det
75