Et nyt udligningssystem - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Et nyt udligningssystem
• skattegrundlaget er sammen med udgiftsbehovet de afgørende vilkår
for en kommune, når der skal tilbydes service til en vis skatteprocent,
• skattegrundlaget varierer i forhold til udgiftsbehovene betydeligt
kraftigere mellem kommunerne, og skattegrundlagets højde bliver
hermed den vigtigste determinant for de kommunaløkonomiske vilkår,
• forudsat at der ikke ændres i tilskuds- og udligningssystemets struktur
i retning af at separere udgiftsbehovsudligning og skattegrundlagsudligning
15 , må det i de generelle system – dvs. ’før’ eventuelle
særtilskud – derfor være logisk at målrette udligningen over for vanskeligt
stillede kommuner mod skattegrundlaget.
Det kan derfor konkluderes, at det – såfremt der fortsat skal eksistere en
ordning målrettet mod vanskeligt stillede kommuner – bør være skattegrundlaget,
som indgår heri.
Problemer i relation til det høje og særskilte udligningsniveau i § 18ordningen
I den debat, der har været omkring udligningen, har der - jf. også kapitel 15
og 16 - været peget på, at ordningen for de kommuner, der har lavest beskatningsgrundlag,
indebærer, at der er en forholdsvis høj marginal udligning på
en indkomstfremgang – ofte beskrevet som fattigdomsfælden, dvs. at det
ikke kan betale sig for kommuner omfattet af § 18-ordningen at gøre en ekstra
indsats for at forbedre indtjeningsgrundlaget i kommunen.
I forlængelse heraf kan det argumenteres, at den løbende tilpasning af udligningen
ved en indkomstfremgang reducerer specielt udsatte kommuners
muligheder for at disponere for en flerårig periode og dermed mulighederne
for at etablere de rammebetingelser, der skal gøre det muligt for kommunen
på sigt at komme ud af fattigdomsfælden.
Der har endvidere været sat fokus på samspillet mellem de enkelte dele af
tilskuds- og udligningssystemet ved en aktiv beskæftigelsesindsats for kom-
15 I betænkning 1250 fra 1993 er præsenteret en model for en såkaldt ”nettoficeret
udligning”. Denne model har dog i de efterfølgende år tilsyneladende ikke vundet
noget gehør hos hverken landspolitikere eller kommunale politikere. I betænkning
1365 fra 1998 blev overvejet muligheden for at substituere § 18 ordningen med en
udligning af udgiftsbehov, jf. næste afsnit.
103