Et nyt udligningssystem - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Et nyt udligningssystem
inddragelse af selskabsskat og pensionsafgifter i udligningen, ændring
af udgiftsbehovsudligningen med henblik på større præcision i
målingen af udgiftsbehov og gennem et højere udligningsniveau for
de sociale udgiftsbehov. Herudover vil et højt udligningsniveau i sagens
natur bidrage til at skabe større lighed.
• Hensynet til forenkling. Dette hensyn kan tilgodeses gennem et enkelt
system, som består af et bloktilskud og en landsudligning af forskelle
i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, men hvor alle øvrige
ordninger afskaffes. Det vil sige, at følgende ordninger kan overvejes
afskaffet: hovedstadsudligningen, tilskuddet til kommuner med
svagt beskatningsgrundlag, momsudligningen, boligstøtteudligningen,
overudligningsordningen samt de amtskommunale aids- og
bløderudligningsordninger. Visse af disse ændringer vil dog indebære
mærkbare og muligvis uacceptable byrdefordelingsmæssige forskydninger.
• Hensynet til incitamenter. Det økonomiske incitament for en kommune
til at fremme erhvervsudviklingen kunne være, at kommunen
skulle kunne beholde en større del af en indkomstfremgang selv. Det
taler for et lavt udligningsniveau. Det kan i den forbindelse overvejes
at indrette systemet således, at det marginale udligningsniveau
bliver lavere. Incitamentet for kommuner til at indgå i kommunesammenlægninger
kan tilgodeses gennem en fjernelse af de elementer
i systemet, der trækker i retning af at fastlåse strukturen – først
og fremmest grundtillægget i udgiftsbehovsudligningen. Incitamentet
til at styrke den sociale indsats i kommuner kan tilgodeses gennem
indførelse af nye sociale kriterier. Endelig kan udligningen på
visse udgiftsområder, f.eks. administration, eventuelt udelades.
Det skal bemærkes, at det især er det førstnævnte hensyn - hensynet til ligelige
økonomiske vilkår – og de to øvrige hensyn, dvs. hensynet til forenkling
og hensynet til incitamenter, som kan være vanskelige at forene.
427