Et nyt udligningssystem - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Et nyt udligningssystem
I tabel 21.4 er kommunerne opdelt i grupper efter den geografiske dimension
og det regionaløkonomiske samt kommunaløkonomiske udgangspunkt. Tabellen
viser, hvilke grupper af kommuner der ifølge konsekvensberegningerne
vil tabe og vinde, hvis der korrigeres for lønforskelle i udligningen.
Tabel 21.4. Byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunegrupper
ved lønkorrektion i det kommunale tilskuds- og udligningssystem
Pct. af beskatningsgrundlag
(tab(+)/gevinst(-))
Geografisk dimension
Udkantskommuner 0,21
Øvrige landkommuner 0,19
Centernære landkommuner 0,14
Øvrige bykommuner 0,15
Øvrige centerkommuner 0,09
Centralkommuner -0,13
Regionaløkonomisk udgangspunkt
1 Dårligst stillede kommuner 0,22
2 -0,05
3 0,11
4 0,03
5 -0,02
6 Bedst stillede kommuner -0,11
Kommunaløkonomisk udgangspunkt
1 Dårligst stillede kommuner 0,24
2 0,22
3 0,17
4 0,04
5 -0,11
6 Bedst stillede kommuner -0,11
Opdelt efter den geografiske dimension er centralkommunerne de eneste
vindere ved indførelse af lønkorrektion. Øvrige kommuner taber, og tabet
stiger med faldende grad af ”centre og tilgængelighed”. Målt i forhold til
beskatningsgrundlaget er tabet således voksende fra 0,09 pct. for ”øvrige
centerkommuner” til 0,21 pct. for ”udkantskommuner”.
Herudover er det kommuner med det mest gunstige regionaløkonomiske
udgangspunkt, som vinder mest ved indførelse af lønkorrektion, mens det er
kommuner med det svageste regionaløkonomiske udgangspunkt, som taber
399