Et nyt udligningssystem - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Et nyt udligningssystem
I alle modeller er det forudsat, at der forinden afvikles en række midlertidige
overgangsordninger for tidligere gennemførte refusionsomlægninger og andre
finansieringsændringer.
Den første model er en modernisering og ajourføring af systemet, men sigter
herudover ikke mod en omfordeling i forhold til det nuværende system. Modellen
har således på kort sigt begrænsede byrdefordelingsmæssige konsekvenser,
men vil kunne have større konsekvenser på længere sigt.
De øvrige tre modeller indebærer som model 1 en modernisering og ajourføring
af systemet, men har herudover et mere specifikt sigte.
Model 2 sigter specielt på en kraftigere udligning af forskelle i det sociale
udgiftspres mellem kommunerne. Baggrunden er, at der er betydelige forskelle
mellem kommunerne med hensyn til den sociale belastning, og at
kommunerne kun har begrænsede muligheder for at påvirke disse forhold.
Herudover indebærer modellen en kraftigere udligning af skattegrundlaget
med henblik på at skabe større lighed i de økonomiske vilkår mellem kommunerne.
Der sigtes således i denne model mod ligheden i vilkårene mellem
kommunerne på både udgifts- og indtægtssiden. Modellen vil navnlig være
til fordel for de udsatte kommuner, men modellen har dog mindre byrdefordelingsmæssige
virkninger end model 3 nedenfor.
Model 3 sigter som model 2 på en kraftigere udligning af forskelle i det sociale
udgiftspres, men herudover sigter denne model også på en større lighed
i de økonomiske vilkår på indtægtssiden. Det sker ved at inddrage indtægter,
som ikke hidtil er blevet udlignet, i udligningen af beskatningsgrundlag. Det
drejer sig om det kommunale provenu af selskabsskat og pensionsafgifter. I
denne model fokuseres der således på hensynet til ligelige økonomiske betingelser
mellem kommunerne. Modellen vil indebære betydelige byrdefordelingsmæssige
forskydninger i forhold til den nuværende situation.
Model 4 sigter i modsætning til model 2 og 3 ovenfor ikke først og fremmest
mod at skabe større lighed mellem kommunerne på udgifts- og indtægtssiden.
Modellen sigter derimod mod en vidtgående forenkling af systemet.
Hermed imødekommes en del af den kritik, der har været rejst mod systemet.
Systemet er blandt andet blevet kritiseret for at være for kompliceret og
uigennemskueligt.
I denne model opstilles der således et forholdsvis enkelt system. Det skal
bemærkes, at forenklingen til dels sker på bekostning af hensynet til lighed
mellem kommunerne i hovedstadsområdet. Modellen vil indebære betydelige
byrdefordelingsmæssige forskydninger i forhold til det nuværende sy-
471