Et nyt udligningssystem - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Et nyt udligningssystem
21. Regionale pris- og lønforskelle
21.1. Indledning
Der har tidligere været argumenteret for, at der bør tages hensyn til regionale
pris- og lønforskelle i udligningen mellem kommuner.
Synspunktet har været, at forskelle i pris- og lønniveauet giver tilsvarende
forskelle i omkostningerne ved produktionen af de kommunale ydelser, og at
disse forskelle i udgiftsbehovene bør udlignes.
Der har endvidere været stillet spørgsmål ved rimeligheden i, at udligningssystemet
udelukkende har til formål at skabe ensartede økonomiske vilkår
for kommunerne uden hensynstagen til borgernes levevilkår i øvrigt – herunder
forskelle i prisniveauet for private goder. Kommuneforeningerne i
Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amt (2001, s. 4) anfører således:
”Taler man om levevilkår, er der kort og godt fuld udligning allerede i dag.
På borgerniveau er der ikke forskel mellem hovedstadsområdet og det øvrige
land. Derfor er det svært at argumentere for, at der skal ske en yderligere
kraftig overførsel af penge fra hovedstaden til resten af landet”.
I dette kapitel drøftes det, hvorledes hensynet til regionale pris- og lønforskelle
kan udmøntes i tilskuds- og udligningssystemet, og om der er baggrund
for at foreslå en ændring af systemet i forlængelse heraf. Det bemærkes,
at der frem til udligningsreformen fra 1996 blev korrigeret for regionale
lønforskelle i tilskudsberegningen. Afskaffelsen af lønkorrektionen blev
gennemført samtidig med en nedsættelse af niveauet for udligningen af beskatningsgrundlag.
I det følgende opstilles der først formler for, hvor meget en kommune vil
modtage/betale i tilskud/tilsvar pr. borger, hvis der korrigeres for regionale
pris- og lønforskelle i udligningen. Gennemgangen tager udgangspunkt i to
forskellige definitioner af formålet med udligning – det kommunale perspektiv
og borgerperspektivet.
Der er som følge af emnets kompleksitet anvendt en matematisk præget
fremstilling. Resultaterne er dog gengivet verbalt i konklusionen sidst i kapitlet.
Før konklusionen beskrives det statistiske grundlag for en eventuel korrektion
for regionale pris- og lønforskelle. I den forbindelse illustreres de fordelingsmæssige
konsekvenser af en korrektion beregnet efter den samme me-
386