Et nyt udligningssystem - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Et nyt udligningssystem
Det skal bemærkes, at tY≡PL u m ⎛
u ⎞
⎜ ∑n
⎟
m
m
iPLi
ui
( ) ⎜ i=
1
21.
2.
G ∑n ⎟
iTi
= ∑ni
− tY
⎜ m ⎟
i=
1 i=
1
⎜ ∑ni
⎟
⎝ i=
1 ⎠
u. Endvidere gælder det, at Y≡(∑ni Yi)/∑ni, og
u≡(∑ni ui)/∑ni, hvor der summes over n borgere i m kommuner.
Der er finansiel balance i det tilfælde, hvor der ingen pris- og lønforskelle er
i den kommunale produktion.
21.3. Borgerperspektivet
Købekraften af en given disponibel indkomst kan variere kommunerne
(regionerne) imellem. Ud fra et borgerperspektiv er det derfor ikke kun
skatteprocenten og det tilhørende serviceniveau, der er afgørende for
levestandarden, men tillige det lokale prisniveau for private goder.
Forfølges tankegangen, skal borgere i kommuner med samme
gennemsnitlige indkomst ved et givet serviceniveau have samme private
forbrugsmulighed. Ved fuld udligning forstås derfor i det følgende:
Målsætning 2: Målet med fuld udligning er at sikre, at borgere med samme
nominelle indkomst bosiddende i forskellige (amts)kommuner har samme
reale forbrugsmulighed af private goder ved et givet serviceniveau, Si=vi/ui.
Dette opnås, hvis forholdet mellem den købekraftskorrigerede skatteprocent,
jf. definitionen nedenfor, og serviceniveauet er konstant.
( ) ( ) i
Borgerens budgetbegrænsning kan skrives som:
Venstresiden angiver den disponible nominelle indkomst, mens højresiden
angiver den nominelle værdi af private goder.
Kommunens budgetbegrænsning kan ved hjælp af (21.2.C) og (21.3.A)
skrives som:
x
21.
3.
A 1−
t Y = PL
x
i i i
⎛ t ⎞
21 i i ⎜
i i i
1 t ⎟
⎝ − i ⎠
U
i x
( . 3.
B ) S PL u = ⎜ ⎟PL
x + T ,
391