Et nyt udligningssystem - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Et nyt udligningssystem
Anbefaling vedr. overvejelse 2.
Det anbefales, at overvejelse 2 vedr. afskaffelse af den sociale udgiftsbehovsudligning
ikke indgår i den samlede model for udgiftsbehovsudligningen.
Det gælder for såvel primær- som amtskommuner.
Begrundelse: Afskaffelse af den sociale udgiftsbehovsudligning vil medføre
betydelige byrdefordelingsmæssige tab for nogle socialt belastede kommuner,
især primærkommuner men også amtskommuner. Sådanne omlægninger
ville formentlig ikke kunne gennemføres, uden at nye systemer til kompensation
af de socialt vanskeligt stillede kommuner skulle afløse det nuværende
system.
Hvis dette er tilfældet, er der ingen umiddelbar grund til at forvente, at afskaffelse
vil medføre en forenkling af den samlede omfordeling kommunerne
i mellem. Som anført under anbefalingen af overvejelse 1 vil incitamentsproblemerne
blive forsøgt løst andetsteds. Hertil kan føjes, at det også vil
være meget vanskeligt at friholde nye kompensationssystemer for incitamentsproblemer.
19.1.2. Hvilket grundlag skal der udlignes på?
I udgiftsbehovsudligningen foretages udligningen af de beregnede forskelle i
kommunernes udgiftsbehov – dvs. de forskelle der kan henføres til alderssammensætningen
og den sociale struktur mm.
Det er således ikke kommunernes faktiske udgifter, som udlignes, men derimod
de forskelle, der skyldes ”objektive” forhold. Udgiftsbehovet opgøres
på grundlag af en række objektive kriterier, som antages at afspejle de forhold,
der bestemmer størrelsen af de kommunale udgifter. Efter den beregningsmetode,
som har været anvendt fra og med 1996, opdeles opgørelsen af
kommunernes udgiftsbehov i et aldersbestemt udgiftsbehov og et socialt
betinget udgiftsbehov.
Det aldersbestemte udgiftsbehov opgøres ud fra 80 pct. af de primærkommunale
udgifter og 77,5 pct. af de amtskommunale udgifter, mens de resterende
henholdsvis 20 pct. og 22,5 pct. henregnes til det socialt betingede
udgiftsbehov. Det samlede udgiftsbehov svarer dermed til de faktiske henholdsvis
primærkommunale og amtskommunale udgifter.
Der kunne imidlertid argumenteres for, at det ikke er rimeligt at udligne
udgiftsbehovene på alle udgiftsområder.
156