Et nyt udligningssystem - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Et nyt udligningssystem
Kritikken har bl.a. vedrørt selve metoden til fordeling af statstilskud, idet det
fremføres, at fordelingsmetoden fører til en uddybning af de økonomiske
forskelle mellem kommunerne.
Det har herudover været fremført, at fordelingsmetoden specielt i forbindelse
med kompensation for opgaveoverførsler (DUT) og kompensation for stigning
i lovbundne overførsler (budgetgaranti for primærkommunerne) ikke
sikrer, at den enkelte primærkommune får kompensation for de faktiske
merudgifter.
Det må i den forbindelse overvejes hvilke mulige opgaver, der kan stilles til
bloktilskuddet. Der kan opstilles tre mulige opgaver:
1. En finansiel opgave – dvs. opgaven med via staten at tilføre den kommunale
sektor midler eller købekraft. Bloktilskuddet skal så at sige aflaste
den kommunale skatteudskrivning.
2. En udligningsopgave – dvs. opgaven med at medvirke til udjævning
mellem kommuner og amtskommuner af de økonomiske muligheder.
3. En kompensationsopgave – dvs. opgaven med at kompensere den kommunale
sektor økonomisk, dels ved ændringer i opgaver og regler – såkaldte
DUT-ændringer – dels for kommunernes vedkommende ved udgiftsændringer,
som dækkes af budgetgarantien.
Da den nuværende fordelingsmetode for bloktilskuddet, dvs. udmåling efter
beskatningsgrundlag, blev fastlagt i 1984, var der stor fokus på den første
opgave – finansieringsopgaven. Konkret stod man overfor store beskæringer
af bloktilskuddene, og det var vigtigt, at denne reduktion ikke samtidig ændrede
på fordelingen mellem kommunerne. Uændret fordeling er i denne sammenhæng,
at skatteprocenterne må ændres med samme procentpoint i alle
kommune som resultat af bloktilskudsændringer. Set ud fra denne filosofi
har det været hensigtsmæssigt, at bloktilskuddene blev fordelt så neutralt
som muligt – hvilket altså var efter skattegrundlag. Bloktilskuddet blev samtidig
friholdt for udligningsopgaven, som herefter skulle løses via henholdsvis
skattegrundlagsudligningen og udgiftsbehovsudligningen.
I de senere år er kompensationsopgaven kommet mere i fokus, både på
grund af budgetgarantiens indførelse og som følge af større ændringer i opgavefordelingen
i forbindelse med grundtaktsmodellen. Her er fordelingen af
bloktilskuddet efter beskatningsgrundlag ikke så nærliggende, såfremt de
opgaver, der skal kompenseres, ikke er fordelt svarende til skattegrundlaget.
Antages det eksempelvis, at nye opgaver og vækst i lovbundne budgetgaran-
38