HER ER DIN MEDICIN NU ER DER MAD TIL DIG 107
108 Totalkommunikation Totalkommunikation er en slags filosofi. Det vil sige, at begrebet udtrykker en grundholdning til kommunikation med andre mennesker. Totalkommunikation er af von der Leith (1993) og Marcussen (1996) blevet defineret som: ‘summen af alle nonverbale og verbale kommunikationsformer og blikkontakt, som er et vigtigt led i enhver ansigt til ansigt kommunikation’. I begyndelsen af 1960’erne blev begrebet for første gang præsenteret af antropologen Margaret Mead, som anvendte udtrykket i forbindelse med menneskers møde med en anden kultur. Senere i 1970’erne blev begrebet totalkommunikation brugt inden for døvepædagogik, og mange forskellige verbale og nonverbale kommunikationsformer, som hører hjemme i totalkommunikation, er siden målrettet blevet anvendt bredt inden for <strong>det</strong> social- og specialpædagogiske arbejdsområde. Ideerne om totalkommunikation er særdeles relevante i demensomsorg, hvor man naturligvis også gerne vil forstå og forstås af de mennesker, man omgås. Kvaliteten af kommunikation med et menneske, som er dement, kan forbedres betydeligt ved at understøtte talesproget med tegn og symbolsprog. Når man anvender totalkommunikation i demensomsorg, støtter og udvikler man kommunikative evner hos mennesker med demens, <strong>det</strong> bliver mere tydeligt, hvor den demensramte er kommunikativt aktiv, og hvor vedkommende er passiv. Denne viden og erfaring kan bringe plejepersonalet nærmere en nøjere afklaring af, hvilke kommunikationsformer og midler, som er mest velegnede for <strong>det</strong> enkelte menneske med demens. (Marcussen, 1996). Signalord Signalord er ord, som klart udtrykker, hvad der tales om. En konstruktiv anvendelse af signalord indebærer, at hele plejepersonalet bruger samme benævnelser for situationer og genstande, og at de gør <strong>det</strong> konsekvent. Det vil sige, at de altid bruger <strong>det</strong> ord, man er blevet enige om. Signalord kan være med til at skabe en vis genkendelighed i hverdagen. Det kan betyde større overskuelighed og forudsigelighed i en til tider kaotisk hverdag og dermed også større sikkerhed i hverdagen. For eksempel kan plejepersonalet beslutte, at alle omtaler måltiderne som ’spise’, ikke som morgenmad, aftensmad osv. Udover at anvende et bestemt ord kan personalet supplere med et tegn. Alle i personalegruppen skal anvende <strong>det</strong> samme tegn. Når plejepersonalet siger, at den demenslidende skal spise, kan de vise, at man spiser. Metoden, som kaldes for ’tegn til tale’, beskrives nedenfor. Personalet kan også supplere or<strong>det</strong> ’spise’ med at vise et konkret symbol på spisning. Det kan for eksempel være en ske. Denne metode omtales i pædagogisk arbejde som at anvende ‘konkreter’. Dette beskrives også i et senere afsnit. Tegn til tale I de fleste lande findes der flere typer af håndtegn. Tegnsprog er en af de mest kendte og bruges blandt døve mennesker over alt i verden. Denne tegntype vil vi dog ikke komme
- Page 1 and 2:
Socialpædagogik& Demens Mette Borr
- Page 3 and 4:
Titel Socialpædagogik og demens -
- Page 5 and 6:
4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
- Page 7 and 8:
6 Forord Et værdigt liv med demens
- Page 10:
Indledning ‘Kære Gud, hjælp mig
- Page 13 and 14:
12 de og livsforandrende. Demens p
- Page 16 and 17:
Demens Demensbegrebet Der er ikke e
- Page 18 and 19:
2001). Testens resultat eller ’sc
- Page 20 and 21:
noget, der ses isoleret som et udtr
- Page 22 and 23:
De fleste personalemedlemmer kan i
- Page 24 and 25:
Regler om omsorgspligt og magtanven
- Page 26 and 27:
Forud for iværksættelse af fysisk
- Page 28 and 29:
Servicelovens § 109 § 109. Formå
- Page 30 and 31:
Særlige døråbnere kan fx være d
- Page 32 and 33:
Såfremt personen forholder sig pas
- Page 34:
iværksættes, godkendes af det soc
- Page 37 and 38:
36 Når den enkelte og dennes famil
- Page 39 and 40:
38 Oplevelsen af mening styrkes, n
- Page 41 and 42:
40 • bevidsthedskontrollerende ma
- Page 43 and 44:
42 manifesterer sig som dybt indgri
- Page 45 and 46:
44 Der ligger magt i det hierarki,
- Page 47 and 48:
46 I nyere tid er pædagogik somme
- Page 49 and 50:
48 Såvel den førstnævnte brede s
- Page 51 and 52:
50 • en høj grad af involvering,
- Page 54 and 55:
Socialpædagogiske handlinger i ste
- Page 56 and 57:
Solidaritet er en ressource, der sk
- Page 58 and 59: kende har øje for egoisme og doven
- Page 60 and 61: Man kan også sige, at selvværd be
- Page 62 and 63: øve sig i at være åben for signa
- Page 64 and 65: Der er ikke nødvendigvis gode rela
- Page 66 and 67: En velfungerende socialpædagogisk
- Page 68 and 69: Det er netop i sådanne aktiviteter
- Page 70 and 71: Socialpædagogisk analyse ‘Med sa
- Page 72 and 73: Herunder er de 13 punkter i analyse
- Page 74 and 75: 13. Hvad nu hvis…? Hverdagen er k
- Page 76 and 77: Pædagogisk Analyse 5. Interesser B
- Page 78 and 79: Pædagogisk Analyse Under drøftels
- Page 80 and 81: Henning Henning er en ældre mand s
- Page 82 and 83: Pædagogisk Analyse • Vi kan ofte
- Page 84 and 85: Pædagogisk Analyse om noget, Henni
- Page 86 and 87: Pædagogisk Analyse • Hvor ofte e
- Page 88 and 89: Pædagogisk Analyse 1. Der er opst
- Page 90 and 91: Pædagogisk Analyse • Gå ind til
- Page 92 and 93: igennem kunne de hjælpe Laura til
- Page 94 and 95: Pædagogisk Analyse 4. Målformuler
- Page 96 and 97: Pædagogisk Analyse 11. Nødvendige
- Page 98 and 99: Opfølgning af handleplaner ‘Rode
- Page 100 and 101: Eksempel 2 Eksempel 2 er udpluk af
- Page 102 and 103: Som ovenstående eksempler illustre
- Page 104 and 105: Pædagogiske redskaber I drømmebog
- Page 106 and 107: Den anden kategori består af fotos
- Page 110 and 111: nærmere ind på, selv om tegnsprog
- Page 112 and 113: Eksempler på konkreter, som er bru
- Page 114 and 115: Kontakten er planlagt som et konkre
- Page 116 and 117: Eksempler på tema-kurve: Blomster
- Page 118 and 119: Ved Dansk Center for Reminiscens, N
- Page 120: Herefter må personalet diskutere,
- Page 123 and 124: 122 • Der bruges ikke bruser til
- Page 125 and 126: 124 mennesker i alle aldre. På gru
- Page 127 and 128: 126 Musikterapi tilrettelægges eft
- Page 129 and 130: 128 feltet mellem magtanvendelse og
- Page 131: 130 Modellen illustrerer en sammenh
- Page 134 and 135: Handleplaner Planer for udviklingsp
- Page 136 and 137: 135
- Page 138 and 139: Litteraturliste Andersen, Joan Lykk
- Page 140 and 141: Sabat, Steven R: The Experience of
- Page 142 and 143: Indeks A Abstraktionsevne, 16 Aktiv
- Page 144 and 145: 143