- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

Herefter må personalet diskutere, hvilken metode der passer bedst for de implicerede
parter (beboere, personale og familie), men at udarbejde en livshistoriebog sammen med
hver enkelt beboer og deres pårørende er et fint kommunikationsredskab.
Ved udarbejdelse af en livshistoriebog til beboeren er det vigtigt at:
• bogen laves i samarbejde med beboeren, selv om vedkommende ikke har ret mange
muligheder for at deltage aktivt med fremstillingen. Han eller hun kan sidde ved siden
af, da det vigtigste er kommunikationen og samværet undervejs.
• beboerens fravalg af billeder og fotos respekteres. Det er beboerens bog.
• alle beboere skal have en bog, uanset hvor få eller mange forudsætninger de har for at
forstå den. Det er til glæde for den enkelte, at støttepersonen kender deres liv og kan
sætte billeder på det.
• beboerens livshistoriebog skal være let læselig og inspirerende, hvor en journal mange
gange er uoverkommelig at nå igennem
• starte med en mappe med plastiklommer og overskrifter.
• sætte billeder i efterhånden som de anskaffes.
• supplere med tegn til tale eller pictogrammer, hvis beboeren har behov herfor.
C: Overskuelighed
Overskuelighed og deltagelse
En række pædagogiske redskaber og hjælpemidler kan medvirke til at skabe en bedre forudsigelighed,
en højere grad af tryghed og forståelse, som er af afgørende betydning for
livskvalitet hos mennesker med demens.
Personalet må med udgangspunkt i de iagttagelser, de gør, analysere sig frem til, hvad
der skaber en eventuel utryghed, og hvordan denne utryghed ville kunne afhjælpes. Der
skal findes en balance mellem for megen struktur og for megen tilfældighed og kaos for
den enkelte. Og enhver plan skal kunne afviges og jævnligt drøftes med henblik på ændringer.
Det er vigtigt, at planer ikke opretholdes af vane eller for at gøre arbejdet nemt
for personalet.
Hvis der udarbejdes planer for bestemte omsorgshandlinger hos bestemte beboere, kan
dette ske ved at personalet i fællesskab og på skrift udarbejder et nøje beskrevet program
for de forskellige faser i omsorgshandlingen (for eksempel en badesituation). Det skal beskrives,
hvilke medarbejdere, der gør hvad og hvornår, hvilke konkreter og signalord, der
anvendes og hvilke andre hjælpemidler, der inddrages.
Planen tages jævnligt op i personalegruppen (også med det vikarierende personale) med
henblik på at korrigere og justere den med udgangspunkt i nye erfaringer, der hele tiden
gøres med situationen og beboeren.
Opmærksomhedskema
Et opmærksomhedskema er et skema til registrering af opmærksomhed. Dette gælder både
beboerens opmærksomhed mod personalet og personalets opmærksomhed mod beboeren.
Skemaet udarbejdes til den enkelte beboer og kan vise et enkelt døgn, en uge el-
119