- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

En velfungerende socialpædagogisk praksis forudsætter, at der arbejdes med medarbejdernes kommunikative kompetencer. Dette kan ske ved hjælp af faglig supervision og inddragelse af kommunikationsteorier som baggrund for at analysere kommunikationen. Nogle af disse teorier bygger på principperne i transaktionsanalyse og i det, der er kaldt for en assertiv kommunikation. Og gennem en årrække har det i pædagogisk arbejde været meget populært at arbejde med Marte Meo-metoden, og denne arbejdsform er også ved at vinde indpas i demensomsorg. Som det kort beskrives i kapitel 10 er Marte Meo en arbejdsform, hvor man analyserer vellykkede handlinger og eksempler på god kommunikation på baggrund af videooptagelser og heri ser, hvordan og hvorfor nogle handlinger og nogle former for kommunikation bliver vellykkede. 10. tyngdepunkt: Den personlige involvering Omsorgsarbejde bygger på faglighed og på faglige intentioner, men i socialpædagogiske handlinger er man aldrig kun til stede som fagperson. Det er man aldrig i omsorgsarbejde, men i socialpædagogiske handlinger tillægges den personlige dimension en særlig betydning. For at forstå dette er det vigtigt at skelne mellem privatmenneske og personlighed. Man skal ikke opføre sig privat og inddrage private holdninger, men man skal erkende betydningen af personligheden. Der er mindst tre begrundelser for en personlig involvering: 65
66 • Vi kan aldrig kun være tilstede som fagpersoner. Tror vi det, negligerer vi sandheden og har ikke øjnene åbne for at det, der spiller ind i relationen, nemlig at vi er til stede med den særlige personlighed, som nu er vores • Hvis vi tværtimod er bevidste om dette, er vores personlighed en stor styrke og ressource i arbejdet, blandt andet fordi vi dermed åbenlyst kan udnytte forskellighederne i en personalegruppe • Den personlige involvering giver omsorgsrelationen en særlig kvalitet og tilgodeser mange beboeres behov for menneskeligt samspil, som f.eks. opmærksomhed, anerkendelse, fortrolighed, nærhed mv. Erkendelsen og anerkendelsen af den personlige involvering stiller krav om, at man arbejder med sin personlighed - udvikler sig som menneske. Socialpædagogiske handlinger bliver dermed også en udviklingsproces for den udøvende. Lidt firkantet sagt, kan man udtrykke det sådan, at medarbejderen først og fremmest skal opdrage på sig selv – indse, at forandringen begynder med én selv. Man skal således først og fremmest selv leve op til formålene og idealerne. Man skal handle sådan, at man bidrager til det gode liv, til friheden og solidariteten. 11. tyngdepunkt: Det fælles tredje Aktiviteter har en væsentlig plads i det pædagogiske arbejde. Gennem aktiviteter trænes færdigheder, skabes fællesskaber og udtrykkes følelser. Sådanne aktiviteter, som sættes i værk af socialpædagogiske grunde, kalder man ofte for ’det fælles tredje’. Det fælles tredje er betegnelsen for aktiviteter, som omsorgsudøveren og beboeren er fælles om. I modsætning til noget, omsorgsudøveren gør for eller ved beboeren. Det ligger i udtrykket, at noget er fælles. At det er noget ‘tredje’ hentyder til, at det ikke kun er den ene parts interesse og behov og heller ikke kun den anden parts interesse eller behov, der er tale om, men noget helt tredje, nemlig det, man er fælles om at interessere sig for. Man kan også sige, at ‘det fælles tredje’ er noget, som er uden for begge parter samtidig med, at det er et fælles anliggende for dem. Men ikke alle aktiviteter kan fortjene betegnelsen ‘fælles tredje’. Der skal være tale om noget, som ligger inden for de relevante formål og idealer. Den pædagogiske udfordring er at kunne iværksætte aktiviteter, som virkelig er fælles og ikke kun udtryk for den ene parts interesser og behov (Madsen 1995). Gennem en fælles aktivitet opstår ligeværdighed og dialog. ‘Det fælles tredje’ kan være en konkret aktivitet vedrørende daglige opgaver såsom at få lavet mad og gjort rent. Det kan også være aktiviteter, som sigter mod brugerens medbestemmelse og inddragelse. Det kan vedrøre optræning og egentlig undervisning, og det kan være noget, som sigter mod en indholdsrig fritid. Mange aktiviteter tilgodeser flere aspekter på én gang. Det kan for eksempel gælde for julebagning, spil, ridning, fisketure, en tur til stranden eller en indkøbstur.
Page 1 and 2:
Socialpædagogik& Demens Mette Borr
Page 3 and 4:
Titel Socialpædagogik og demens -
Page 5 and 6:
4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Page 7 and 8:
6 Forord Et værdigt liv med demens
Page 10:
Indledning ‘Kære Gud, hjælp mig
Page 13 and 14:
12 de og livsforandrende. Demens p
Page 16 and 17: Demens Demensbegrebet Der er ikke e
Page 18 and 19: 2001). Testens resultat eller ’sc
Page 20 and 21: noget, der ses isoleret som et udtr
Page 22 and 23: De fleste personalemedlemmer kan i
Page 24 and 25: Regler om omsorgspligt og magtanven
Page 26 and 27: Forud for iværksættelse af fysisk
Page 28 and 29: Servicelovens § 109 § 109. Formå
Page 30 and 31: Særlige døråbnere kan fx være d
Page 32 and 33: Såfremt personen forholder sig pas
Page 34: iværksættes, godkendes af det soc
Page 37 and 38: 36 Når den enkelte og dennes famil
Page 39 and 40: 38 Oplevelsen af mening styrkes, n
Page 41 and 42: 40 • bevidsthedskontrollerende ma
Page 43 and 44: 42 manifesterer sig som dybt indgri
Page 45 and 46: 44 Der ligger magt i det hierarki,
Page 47 and 48: 46 I nyere tid er pædagogik somme
Page 49 and 50: 48 Såvel den førstnævnte brede s
Page 51 and 52: 50 • en høj grad af involvering,
Page 54 and 55: Socialpædagogiske handlinger i ste
Page 56 and 57: Solidaritet er en ressource, der sk
Page 58 and 59: kende har øje for egoisme og doven
Page 60 and 61: Man kan også sige, at selvværd be
Page 62 and 63: øve sig i at være åben for signa
Page 64 and 65: Der er ikke nødvendigvis gode rela
Page 68 and 69: Det er netop i sådanne aktiviteter
Page 70 and 71: Socialpædagogisk analyse ‘Med sa
Page 72 and 73: Herunder er de 13 punkter i analyse
Page 74 and 75: 13. Hvad nu hvis…? Hverdagen er k
Page 76 and 77: Pædagogisk Analyse 5. Interesser B
Page 78 and 79: Pædagogisk Analyse Under drøftels
Page 80 and 81: Henning Henning er en ældre mand s
Page 82 and 83: Pædagogisk Analyse • Vi kan ofte
Page 84 and 85: Pædagogisk Analyse om noget, Henni
Page 86 and 87: Pædagogisk Analyse • Hvor ofte e
Page 88 and 89: Pædagogisk Analyse 1. Der er opst
Page 90 and 91: Pædagogisk Analyse • Gå ind til
Page 92 and 93: igennem kunne de hjælpe Laura til
Page 94 and 95: Pædagogisk Analyse 4. Målformuler
Page 96 and 97: Pædagogisk Analyse 11. Nødvendige
Page 98 and 99: Opfølgning af handleplaner ‘Rode
Page 100 and 101: Eksempel 2 Eksempel 2 er udpluk af
Page 102 and 103: Som ovenstående eksempler illustre
Page 104 and 105: Pædagogiske redskaber I drømmebog
Page 106 and 107: Den anden kategori består af fotos
Page 108 and 109: HER ER DIN MEDICIN NU ER DER MAD TI
Page 110 and 111: nærmere ind på, selv om tegnsprog
Page 112 and 113: Eksempler på konkreter, som er bru
Page 114 and 115: Kontakten er planlagt som et konkre
Page 116 and 117:
Eksempler på tema-kurve: Blomster
Page 118 and 119:
Ved Dansk Center for Reminiscens, N
Page 120:
Herefter må personalet diskutere,
Page 123 and 124:
122 • Der bruges ikke bruser til
Page 125 and 126:
124 mennesker i alle aldre. På gru
Page 127 and 128:
126 Musikterapi tilrettelægges eft
Page 129 and 130:
128 feltet mellem magtanvendelse og
Page 131:
130 Modellen illustrerer en sammenh
Page 134 and 135:
Handleplaner Planer for udviklingsp
Page 136 and 137:
135
Page 138 and 139:
Litteraturliste Andersen, Joan Lykk
Page 140 and 141:
Sabat, Steven R: The Experience of
Page 142 and 143:
Indeks A Abstraktionsevne, 16 Aktiv
Page 144 and 145:
143
show all

- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?