- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

68
dere og tilegner sig det nye. En læreproces sker altså almindeligvis i en vekselvirkning
mellem progression og regression og ender med tilegnelse.
Man kan gå ud fra, at dette mønster i store træk gælder i alle læreprocesser, og uanset
hvem den lærende er. Det kan være, at en medarbejder har forsøgt at få en demensramt
mand til at spise selv. Pludselig nægter han at fortsætte, skælder ud og smider gaflen hen
ad gulvet, hver gang han får den i hånden. Medarbejderen skal naturligvis være opmærksom
på, at han måske forsøger at gøre hende opmærksom på, at hun overser hans forsøg
på at fortælle, at han er tørstig, mæt eller at han ikke kan lide maden. Men hun skal også
være opmærksom på, at han kan være gået i stå, fordi opgaven blev for svær og for
skræmmende for ham, så han trækker sig tilbage fra den ved at gribe til bestemte reaktionsmønstre.
Under ingen omstændigheder behøver hun at presse ham. I stedet kan hun vise, at hun
forstår, og at hun accepterer hans følelser og hans behov for at holde en pause fra opgaven.
Hun kan overtage gaflen eller skeen, indtil hun kan se, at han igen viser mod på at
forsøge. I hvert tilfælde behøver hun ikke at frygte, at hun forkæler ham, så han vænner
sig til at blive madet og aldrig kommer til at spise selv. Hvis hun kan støtte ham, når han
har brug for tryghed, og vise forståelse i tilbagetrækningen (regressionen), og hvis hun
kan udfordre ham, når han er klar til videre fremskridt (progressionen), så skaber hun de
allerbedste betingelser for læring.