- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

2001). Testens resultat eller ’score’ udtrykkes med et enkelt tal, som herefter sammenlignes
med det resultat, en person, der ikke mistænkes for at have demens, ville have opnået
på testen. Således vil en person, der får 23 ud af 30 mulige point på MMSE testen,
vurderes som mulig dement (Gulman, 2001).
Der er dog nogle problemer ved denne måde at afgøre tilstedeværelsen af demenssygdom
på. Dels kan resultatet være påvirket af, om personen har depression eller delir, som
er tilstande, der kan ses i relation til demenssygdommen (Gulman, 2001). Dels bygger
testen på en formodet forskel, der er mellem tilsyneladende raske mennesker og mennesker
med demens, hvorfor vi ledes til at tro, at test-resultatet udelukkende skal tolkes som
et udslag af sygdommen. Og endelig er der den ulempe ved denne måde at vurdere på, at
vi inddeler demenslidende i kategorier efter det scorede tal i testen og efterfølgende indretter
vores pleje og behandling der efter (Sabat, 2001).
Konsekvensen af denne fremgangsmåde er, at vi beskriver et menneske med demens
hovedsageligt ud fra, hvilke defekte færdigheder vedkommende har, eller ud fra de fejlfunktioner,
som kan katalogiseres ved hjælp af de standardiserede tests. Dette giver en
teknisk forståelse af demens (Kitwood, 1999), men for den enkelte person med mulig demens
betyder det således, at der kun gives en beskrivelse af, hvordan sygdommen påvirker
visse funktioner, men ikke hvordan sygdommen påvirker det enkelte menneskes liv i
øvrigt.
Demenslidendes psykologiske indre har i mere end én forstand været fremstillet som et
utilgængeligt og uforståeligt mørke. Denne sygdomsopfattelse har også været styrende
for den retning, som udviklingen og den lægelige forskning på området har taget. Der
ofres for eksempel megen opmærksomhed og mange ressourcer på forskning i hjernens
neurotransmittere og i amyloide plaques og neurofibrillære tangles. En forskning, som
blandt andet har til formål at finde årsagen til disse forandringer i hjernen – og dermed
forhåbentligt vejen til en mulig behandling af sygdommen.
Der er i dag ingen væsentlige forskningsmæssige fremskridt med hensyn til behandling
af sygdommen. Der findes en symptomatisk behandling, men den giver kun en midlertidig
bedring i den intellektuelle funktion og kan forsinke sygdommens udvikling.
En forståelse af mennesket med demens
En vigtig udvikling på demensområdet i de seneste år har bestået i at etablere en ny forståelse
af demens med inddragelse af det personlige perspektiv og de faktorer, der omgiver
den enkelte person med demens. Denne udvikling ses nogle steder omtalt som ‘Den
nye demenskultur’. Fælles for denne nye viden er, at det kan fastslås, at demenssygdommens
udtryk ikke alene er et spørgsmål om henfald af hjernevæv, men også om det personlige
perspektiv i form af den demenslidendes egne oplevelser og erfaringer samt omgivelsernes
reaktion. For selv om den hjerneskade, demenssygdommen forårsager, teore-
1) Mini Mental State Examination
2) Alzheimer Disease Assessment Scale
17