- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

114
I Ingas handleplan står der, at hun tre gange daglig skal tilbydes kontakt-øer
på egen stue. Medarbejderen starter forløbet ved at sige til Inga: ‘Goddag Inga,
det er mig, Jette, nu skal du og jeg ind i din stue og se billeder af kongefamilien’.
Inga har mange interesser, så som at læse i ugeblade, klippe opskrifter
eller kongefamiliebilleder ud af ugeblade, fortælle om private fotos, synge
sange, tale om tidligere arbejdsplads, få neglemanicure, få børstet hår og sat
fine spænder i, få parfume på m.v. Mulighederne er mange, men det bliver
helt afgørende for forløbet, at medarbejderen holder sig til én aktivitet pr.
kontakt-ø. Afslutningen skal være tydelig. Medarbejderen fortæller Inga,
hvad der nu skal ske, og hvornår de skal ses igen.
Mange mennesker med demens vil efter nogen tid kunne lære kontaktmønstret. Kontaktøerne
medvirker til større livskvalitet for den enkelte beboer og kan på sigt medvirke til,
at beboeren bliver bedre til at indgå i sociale relationer med andre mennesker i boenheden
eller på plejecentret. Medarbejderne vil ligeledes opleve, at kontakt-øerne har en helt
anden positiv effekt, end hvis vedkommende har skullet bruge hele tiden til at gribe ind i
beboerens uhensigtsmæssige handlemønstre 1 .
Aktivitetskurve
Materialer til aktiviteter i en kontakt-ø og i dagligdagen i øvrigt kan opbevares i en aktivitetskurv
i beboerens egen stue. Kurven er måske købt sammen med beboeren på en
bustur til byen. I kurven placeres ting, som vækker beboerens nysgerrighed og glæde.
Personalet kan til hver enkelt beboer lave aktivitetskurvene ud fra netop det tema, som
de har erfaret, at beboeren er optaget af.
1) Inspirationen til dette afsnit er især hentet i en artikel: “Perceptionsforstyrrelser og dens virkninger” skrevet
af Niels Dujardin, Sjølunds kursusafdeling.