- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

nesker, som omgiver vedkommende (medarbejdere og beboere). Mennesket udvikler sig
ikke som en øde ø, men i samspil med mennesker og er afhængigt af dette samspil. I
denne tankegang ligger, at man ikke anser fysisk og psykisk funktionsnedsættelse som
årsag til manglende udvikling, men som en konsekvens af funktionshæmninger, der ikke
er kompenseret for – eller livsbetingelser, der har været utilstrækkelige.
Enhver form for magtanvendelse er uforenelig med en god ‘Det ka’ nytte’ -pædagogik.
Magtudøvelse og tvang - uanset graden heraf - anses for at være skadelig. Magtanvendelse
fører til modstand, vold og apati. Der findes altid en løsning uden magtanvendelse
- problemet er at finde den, skriver ‘Det ka’ nytte’ -konsulenten Poul-Erik Larsen (2001).
I konkrete situationer kan det ske, at man ikke ser andre udveje end at anvende magt,
men opgaven anses først for løst, når man har fundet frem til en handlemåde, hvori
magtanvendelse ikke indgår. Men at arbejde uden at anvende magt er ikke det samme,
som at man ikke må styre og lede. Mennesker, som arbejder ud fra ‘Det ka’ nytte’-principper
anser det for deres pligt at styre og lede for at kunne give brugeren de bedst mulige
vilkår.
Heller ikke ‘Det ka’ nytte’ giver opskrifter på, hvordan man konkret skal handle, men
nedenstående liste kan give en idé om pædagogikkens praksis:
• handle sammen
• etablere en udviklende samværsproces
• prioritere samværet og kommunikationen højere end aktivitet, struktur, praktisk arbejde,
møder, osv.
• sige ja i stedet for nej
• give beboeren det, han beder om
• give beboeren det, han har behov for
• skabe aktivitet, bevægelse, fart og spænding – på beboerens præmisser
• prioritere beboerens behov over sine egne
• handle ud fra, hvad der er rigtigt og vigtigt for beboeren
• arbejde proces- og udviklingsorienteret,hvor man undlader at fokusere på produkt og
færdigheder.
‘Det ka’ nytte’ -pædagogikken arbejder med forskellige planlægningsredskaber og pædagogiske
analyseværktøjer. Der arbejdes enten med en almindelig handleplan eller en udvidet
handleplan. Den almindelige handleplan indeholder en beskrivelse af problemstillingen,
en beskrivelse af adfærd, hypoteser, mål, handleplan, succeskriterier, nødudgang og
nogle punkter vedrørende evaluering og holdningsmæssige drøftelser. Den udvidede
handleplan inddrager endvidere nogle funktionsbeskrivelser, udviklingsbeskrivelser, sociale
resuméer og en pædagogisk analyse med inddragelse af medicinske, psykologiske og
adfærdsmæssige aspekter samt pædagogiske aspekter. I den udvidede handleplansmodel
indgår også udarbejdelse af problemformulering, en søgemodel, selve analysen, en målformulering
og en egentlig handleplan.
51