- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

og at sætte kriterierne for evaluering af handlingerne - altså afgøre, om problemet er
blevet løst tilfredsstillende.
De dele af den indirekte magt, som handler om at definere fænomener og handlinger,
kan man også kalde for definitionsmagt. Definitionsmagten har stor betydning. Det er
personalet, som definerer, hvornår en handling er truende, hvornår dårlig hygiejne truer
et menneskes sundhed, hvornår et demenslidende menneske ikke mere har glæde af at
sidde sammen med de øvrige beboere, hvornår udbrud fra den demenslidende skal tolkes
som afmagt eller dårlig opførsel, hvornår en temmelig uforståelig lyd er et ja eller et nej,
og hvornår noget er smukt og gavnligt eller grimt og unyttigt. Definitionsmagten er således
en meget afgørende magtfaktor.
Den indirekte magt kan præge en dagligdag på mange måder. Og det kan være svært at
finde ud af, hvad det er, der sker, men på mærkværdig vis sker det: Nogle mennesker høres
og bliver støttet i deres ønsker og ideer, mens andre bliver overset eller ikke taget alvorligt.
Magten ligger i de spørgsmål, der rejses og de svar, der gives. Den understøttes af
faste pladser ved bordet. Den forstærkes og vedligeholdes af kropssproget og måden at
tale på. Ligger i øjenkontakten. I tildelingen af ros og ris.
Det kan for eksempel være meget svært at bede om hjælp eller forlange en anderledes
omsorg, hvis personalet svarer nedladende og reagerer, som om de bliver forstyrret i deres
travlhed. Et svar som f.eks. ‘nu igen’ er svært at trodse, når man er syg og bange.
Den indirekte magt er ikke kun noget, som hersker mellem personale og beboere. Den
findes alle steder og på alle niveauer. Den hersker også personalet imellem. Det kan måske
mærkes ved, at nogle medarbejderes idéer og forslag bliver hørt og taget alvorligt,
mens andres idéer bliver afvist som irrelevante.
Den indirekte magt kan som nævnt være svær at kende og erkende. Somme tider kan
ingen i en personalegruppe og heller ikke beboerne få øje på den indirekte magt. Rutiner,
samværsformer, uformelle regler glider ind som selvfølgelige måder at være sammen på:
At alle skal have samme tilbud om aktivitet. At morgenmad serveres på bestemte tidspunkter.
At man uanset problemets karakter freder personalet i deres kaffepause. At ubehagelige
tiltaleformer tillades og præger dagligdagen. Eksemplerne kunne være mange
flere.
Bevidsthedskontrollerende magt
En variant af den indirekte magt er en bevidsthedskontrollerende magt. Denne form for
magt forekommer, når man med en form for usynlig - og måske ubevidst - kontrol påvirker
andre menneskers oplevelser af ønsker og behov, så de har en oplevelse af, at de
mærker og udtrykker deres egne oprindelige og ærlige ønsker og valg. Man får altså styret
menneskers ønsker og valg, så de tror, det er deres egne.
Den bevidsthedskontrollerende magt kan bevidst og ubevidst manipulere beboeren til at
have interesser, der i virkeligheden er hjælperens. Den bevidsthedskontrollerende magt
41