- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

Pædagogisk Analyse
• Hvor ofte er det muligt på en dag at have kontakt-øer? Hvornår skal de ligge?
• Hvad mon Hennings ‘ømskindethed’ egentlig er et udtryk for ?
• Hvordan fortæller vi hinanden om de råd og vejledninger til psyko-fysiske tiltag,
vi har drøftet? Hvordan og hvornår evaluerer vi med hinanden, om det hjælper?
12. Hvilke pædagogiske kompetencer skal især anvendes i samarbejdet
med beboeren
Hvad skal man være i stand til for at kunne udføre handleplanen? Skal man kunne
arbejde med konkrete genstande i pædagogisk kommunikation? Skal man kunne
synge? Skal man kunne læse højt? Skal man kunne give massage?
• Tålmodighed, tydelige fysiske signaler, kreativitet, kunne strukturere, kunne etablere
en stemning, kunne synge, kunne tyske remser!
13. Hvad nu hvis
Hverdagen er kompleks, og der optræder sygdom, ferie, kursus og andet, der gør at en
aftalt handleplan måske ikke kan overholdes. Handleplanen skal være så velbeskrevet,
at alle, der er tilknyttet den pågældende boenhed, kan udføre opgaverne. Er det
alligevel sådan, at dette ikke kan lade sig gøre, må der foreligge en modificeret udgave
med en beskrivelse af, hvad der så skal gøres i stedet.
• Hvis der er sygdom, vikarer, ferie, kursus o. lign. tilbydes Henning samme gode
omsorg og pleje, som før handleplanen trådte i kraft.
Om den socialpædagogiske analyse og omsorg for Henning
På samme måde som i den socialpædagogiske analyse og omsorg for Grethe gælder det i
denne beretning om omsorgen for Henning, at løsningen af problemerne er begyndt i
samme øjeblik, plejepersonalet besluttede at anvende den socialpædagogiske analyse. Når
man har den holdning, at uhensigtsmæssigt handlemønster skal tolkes som udtryk for, at
der er noget galt i omsorgen, er man allerede godt i gang med at afhjælpe problemerne.
Henning var rastløs og aggressiv, og personalet oplevede, at han ikke ville samarbejde,
men i analysen fandt personalet adskillige mulige begrundelser for hans adfærd og viste
en god indlevelse i den meget vanskelige situation, som Henning befandt sig i. Personalet
satte nogle mål, der ligesom i eksemplet med Grethe ikke var kortsigtede, konkrete
plejemæssige mål, men udtryk for nogle intentioner om, hvad der ville være et bedre liv
for beboeren. Og sådanne mål skal, som det fremgår af kapitel 6 og 7, være pejlemærker
for den daglige omsorg. Målene lægger ikke op til bestemte anvisninger for, hvordan
personalet skal handle. Men med intentionerne for øje, kan personalet kontinuerligt vurdere
og drøfte, om man er på rette vej.
Henning
85